Forbrugerne skal vide, hvor fødevarerne kommer fra
Hele landbruget har glæde af igangsættere inden for fødevareproduktionen, mener Fyns Familielandbrugs formand, Niels Chr. Larsen. Derfor skal de etablerede virksomheder og systemer støtte disse igangsættere i stedet for at bekæmpe dem.
I det kommende år fejrer vi i Fyns Familielandbrug 100 års jubilæum den 18.januar 2001. Det er altid godt at være med til den slags mærkedage. Vi har valgt at markere jubilæet ved dels at udgive et jubilæumsskrift til medlemmer, samt ved afholdelse af reception og medlemsfest på dagen.
Ved en sådan mærkedag er det altid godt at skue fremad, og jeg er overbevist om berettigelsen af foreningen fremover, med gode tilbud til medlemmerne, fællesindkøb og en trimmet rådgivning, som kan opfylde medlemmernes behov for faglige råd. Og medarbejdere og folkevalgte, der er parate til at udvikle kontorerne, så det enkelte medlems behov kan opfyldes til enhver tid.
Den vel vådeste høst, så længe nogen kan huske, er nok det, der vil blive husket længst. Det blev en høst, hvor mange arealer med korn ikke blev høstet. Nogle vil nok sige, at på landsplan var vi nede på få procent, men det hjælper ikke den enkelte, som måske ikke fik bjerget en tredjedel af årets kornhøst.
Bjergningen af halm blev endnu mere problematisk, og der er mange, der skal spare på halmen til dyrene i den kommende vinter. Efter høst fik vi heldigvis en generel dispensation for de 65% grønne marker. Med en god sidste halvdel af oktober fik mange nok alligevel sået det meste af det, der var planlagt, og hvis der mangler nogle få procent, behøver vi ikke at føle os som kriminelle.
Når vi nu har giganten, må vi håbe, at de giver plads til de landmænd, der forsøger at finde nye veje indenfor afsætning af vore produkter, især på hjemmemarkedet. Det kan være ved at slå på det nære, forstået på den måde, at forbrugerne ved, hvor fødevarerne kommer fra, også rent bogstaveligt, eller ved at bruge Internettet til at opbygge nye afsætningskanaler.
Jeg ved godt, at det ikke skal være hele den danske fødevareproduktion, der skal afsættes på den måde, og derfor skal de etablerede virksomheder og systemer støtte disse igangsættere i stedet for at bekæmpe dem. Hele landbruget har glæde af en Grambogård eller internetafsætning som f eks www.landkoeb.dk, der er startet af familielandbruget i det østjyske i 2001.
Sidste år skrev jeg om den midlertidige ændring af husdyrbrugsbekendtgørelsen (det er det med etablering af husdyrbrug nærmere end 300 m fra samlede beboelser). Det er stadig en midlertidig ændring.
Der er lavet både en Vilhjelmrapport om naturens mangfoldighed og en rapport om adgangen til det åbne land. Ingen af disse rapporter fyldte noget i valgkampen, men jeg mener, at der i Vilhjelmrapporten var nogle af de 40 anbefalinger, vi som landmænd kan bakke op. For eksempel plejen af enge, heder og overdrev samt etablering af flere småbiotoper såsom læhegn og vandhuller.
Vi oplever stadig, at screeningssager tager lang tid, og vi ser nogle groteske situationer, hvor der kræves en VVM redegørelse også af mindre etableringer eller udvidelser.
Senest har vi oplevet, at det afgående teknik- og miljøudvalg i Fyns Amt har besluttet, at der kan siges nej til at lave en VVM redegørelse, hvis udvalget på forhånd vil sige nej til en landmands ansøgning.
Jeg synes, at det afgående udvalg er helt ude på et skråplan, og jeg vil sætte spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt i et retssamfund, at en landmand således kan få frataget sit eksistensgrundlag på denne måde.