Kassen nærmest bugner i Indkøbsforeningen Sjælland med omliggende øer, og formanden Peder Nielsen, Nissegaard ved Kirke Helsinge, opfordrer derfor interesserede til at rette henvendelse. Samtidig kan man ved køb af nye maskiner i år opnå ekstraordinært skattefradrag.

- Vi har i øjeblikket cirka otte millioner kroner i kassen til udlån, og da det dels er til en fornuftig lav rente, og man samtidig i år undtagelsesvis kan afskrive på 115 procent af købesummen, er det netop nu særlig lønsomt, siger Peder Nielsen.

Læs mere om lånemulighederne i tirsdagens udgave af LandbrugØst.