Faste kørespor er en fin ide lige her og nu, men tiden står jo ikke stille, og maskinproducenterne udvikler hele tiden nyt, påpeger forsker
Hvis det ikke er ødelagt, så er der ikke brug for at
reparere det. Det er filosofien bag brug af faste kørespor (CTF), hvor man
opnår en kontrolleret trafik på markerne med reduktion af køreskader på hele
marken til følge.
Ifølge CTF Europe, en erfagruppe for landmænd,
konsulenter, maskinproducenter og andre med interesse for faste kørespor, har forskere
ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet
beregnet, at faste kørespor kan forøge indtjeningen ved dyrkning af vinterhvede
med mellem 250 og 630 kroner pr. hektar pr. år. De væsentligste årsager til
merindtjening ved brug af faste kørespor er et reduceret brændstofforbrug,
reduceret overlapning under markarbejde og anslåede udbyttestigninger på mellem
5 og 10 procent. Der er medregnet et investeringsbehov ved overgang til faste
kørespor på 240 kroner pr. hektar, som blandt andet omfatter investering i
autostyringssystemer.
Faste kørespor går kort sagt ud på at adskille afgrøder og
hjul. Det er målet at undgå de omfattende skader på hele markarealet og de
omkostninger, der følger af almindelige dyrkningsmetoder.
Bedre jordstruktur
- Med faste spor får vi en bedre jordstruktur, hvor
rødderne bedre kan hente næringsstofferne og kompensere for noget af det
kvælstof, vi mangler, forklarer Hans Henrik Pedersen, CTF Europe.
- Optimalt bør alle maskiner have samme sporvidde, så kan
man begrænse det overkørte areal til cirka 25 procent. Der kan dog også opnås
gode systemer med omkring 30 procent overkørt areal selvom for eksempel redskaberne
bag traktorerne ikke er lige så brede som mejetærskeren. Alle redskaber
skal enten have samme arbejdsbredde, eller de skal være et antal gange bredere
end basis bredden. I kornbaserede sædskifter er de typiske arbejdsbredder
ifølge Hans Henrik Pedersen, seks, ni eller tolv meter.
Bedre vandhusholdning
Hans Henrik Pedersen forudser, at teknikken kan blive mere
aktuel, ifald klimaet ændrer sig med mere nedbør til følge.
- Forsøg har vist, at infiltrationen af vand kan øges ned
op til 400 procent. Vandet trænger hurtigere ned i jorden i stedet for at løbe
af på overfladen. Jordens dræningsevne forbedres, og der er mindre erosion,
forklarer Hans Henrik Pedersen og konkluderer, at der som gennemsnit af flere
forsøg er målt 34 procent mere plantetilgængeligt vand.
Ikke en god ide
- Faste kørespor lyder umiddelbart rigtigt, men det er
ikke en god ide.
Sådan lyder det fra seniorforsker Per Schjønning, Aarhus
Universitet, der har arbejdet med jordpakning de seneste tredive år og udført
adskillige forsøg om emnet.
- Det er et spørgsmål, om man tænker på sin egen eller
sine børns pengepung, begynder han.
- Der er ikke tale om små landbrug længere. Konceptet med
faste kørespor betyder, at flere og flere arbejdsopgaver udføres i meget store
arbejdsbredder, og det betyder tungere grej. Dermed opnår vi vægte, der i
køresporene medfører permanente skader til stor dybde, og jorden omdannes efter
kort tid til ørkener, der ikke senere kan blive frugtbar jord.
- Faste kørespor er en fin ide lige her og nu, men tiden
står jo ikke stille, og maskinproducenterne udvikler helt tiden nyt.
Maskinbredderne ændrer sig, og om ti år skal vi måske ikke køre i seks, ni
eller tolv meters spor, og så har vi permanent ødelagt jorden, der hvor vi har
haft faste kørespor, vurderer han og henviser til amerikanske studier, der har
identificeret jorden under en tidligere prærievognsvej som permanent skadet
under pløjelaget.
Per Schjønning har selv gennem sin forskning fundet
alvorlige pakningsskader i underjorden 30 år efter en enkelt forsøgsmæssig
trafik.
Lettere maskiner
Ifølge Per Schjønning er det langt bedre, at tænke i
maskinernes vægt og fordele vægten på flere hjul.
- Vores undersøgelser peger på, at det ikke er bæredygtigt
med hjullaster over cirka fire ton. I dag er hjullasten ved mange
markoperationer over 10 tons, siger han.
Han bakkes op af Ole Green, Strategisk udviklingschef på
Kongskilde.
- Det bedste for jorden er, helt at lade være med at køre
derude, lyder det fra Ole Green, der hurtigt forsætter.
- Vores maskiner er blevet for tunge i forhold til hvad
jorden kan bære, og der kan bredde selvfølgelig kompensere et stykke hen ad
vejen, men det er ikke vejen frem. Faste kørespor er medicin for en sygdom. Det
var bedre, hvis vi kunne undgå at blive syge.
- Men praktisering af faste kørespor er et godt
virkemiddel og en fantastisk metode til at få øjnene op for, hvad tung trafik
gør ved vores jord. Det er bare ikke en permanent løsning, fortsætter han.
I stedet anbefaler Ole Green, at man ved køb af ny
maskine, tænker jordpakning og tung trafik ind og eksempelvis vælger
gyllevognen på 20 tons i stedet for den på 25 tons.
- Der skal udvikles maskiner efter vores agronomiske
viden. Vi skal væk fra at beskadige jorden - også selvom det kun er i faste
kørespor, lyder det fra Ole Green.
Højteknologisk landbrug
Ifølge Per Schjønning er løsningen den diametralt modsatte
af kørsel i faste spor.
- Det optimale er, at kun et enkelt hjul ruller over
jorden, idet gentagne overkørsler med høj hjullast og dertil hørende høje
dæktryk pakker jorden markant. Gode, brede lavtryksdæk kan bære moderate
hjullaster (det vil sige maksimalt fire tons) ved et dæktryk på kun 0,4-0,5 bar,
forklarer han.
- En enkelt overkørsel med den kombination vil have samme
virkning som en furepakker, det vil sige en gunstig, moderat pakning af jorden
i de øvre lag. Maskiner med side-forskudte hjul er ikke ukendte og i øvrigt
under stadig udvikling. I operationer, hvor højere hjullaster ikke kan undgås
er bæltekøretøjer formodentlig vejen frem, siger Per Schjønning.
Nylige undersøgelser viser dog desværre, at den tekniske
udvikling endnu ikke er optimal, og forsøg udført med bæltekøretøjer viser, at
trykfordelingen i kontaktfladen bælte/jord stadig er for dårlig.
- Det kræver bedre bælter. Ved høje hjullaster skal vi op
på trædeflader over to kvadratmeter. Med en helt jævn fordeling, som altså ikke
endnu er teknisk muligt, kommer vi ned på tryk i overfladen, der faktisk
tillader større vægt på maskinen uden at skade hverken over- eller underjord,
siger Per Schjønning og slutter med en læresætning fra en gammel dansk lærebog
for landmænd:
- Enhver bonde skal aflevere jorden til sin søn, som han
modtog den af sin far.