Vildrede om faste kørespor ødelægger jorden

Faste kørespor er en fin ide lige her og nu, men tiden står jo ikke stille, og maskinproducenterne udvikler hele tiden nyt, påpeger forsker

Hvis det ikke er ødelagt, så er der ikke brug for at reparere det. Det er filosofien bag brug af faste kørespor (CTF), hvor man opnår en kontrolleret trafik på markerne med reduktion af køreskader på hele marken til følge.  

Ifølge CTF Europe, en erfagruppe for landmænd, konsulenter, maskinproducenter og andre med interesse for faste kørespor, har forskere ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet beregnet, at faste kørespor kan forøge indtjeningen ved dyrkning af vinterhvede med mellem 250 og 630 kroner pr. hektar pr. år. De væsentligste årsager til merindtjening ved brug af faste kørespor er et reduceret brændstofforbrug, reduceret overlapning under markarbejde og anslåede udbyttestigninger på mellem 5 og 10 procent. Der er medregnet et investeringsbehov ved overgang til faste kørespor på 240 kroner pr. hektar, som blandt andet omfatter investering i autostyringssystemer.

Faste kørespor går kort sagt ud på at adskille afgrøder og hjul. Det er målet at undgå de omfattende skader på hele markarealet og de omkostninger, der følger af almindelige dyrkningsmetoder.

Bedre jordstruktur

- Med faste spor får vi en bedre jordstruktur, hvor rødderne bedre kan hente næringsstofferne og kompensere for noget af det kvælstof, vi mangler, forklarer Hans Henrik Pedersen, CTF Europe.

- Optimalt bør alle maskiner have samme sporvidde, så kan man begrænse det overkørte areal til cirka 25 procent. Der kan dog også opnås gode systemer med omkring 30 procent overkørt areal selvom for eksempel redskaberne bag traktorerne ikke er lige så brede som mejetærskeren.  Alle redskaber skal enten have samme arbejdsbredde, eller de skal være et antal gange bredere end basis bredden. I kornbaserede sædskifter er de typiske arbejdsbredder ifølge Hans Henrik Pedersen, seks, ni eller tolv meter.

Bedre vandhusholdning

Hans Henrik Pedersen forudser, at teknikken kan blive mere aktuel, ifald klimaet ændrer sig med mere nedbør til følge.

- Forsøg har vist, at infiltrationen af vand kan øges ned op til 400 procent. Vandet trænger hurtigere ned i jorden i stedet for at løbe af på overfladen. Jordens dræningsevne forbedres, og der er mindre erosion, forklarer Hans Henrik Pedersen og konkluderer, at der som gennemsnit af flere forsøg er målt 34 procent mere plantetilgængeligt vand.

Ikke en god ide

- Faste kørespor lyder umiddelbart rigtigt, men det er ikke en god ide.

Sådan lyder det fra seniorforsker Per Schjønning, Aarhus Universitet, der har arbejdet med jordpakning de seneste tredive år og udført adskillige forsøg om emnet.

- Det er et spørgsmål, om man tænker på sin egen eller sine børns pengepung, begynder han.

- Der er ikke tale om små landbrug længere. Konceptet med faste kørespor betyder, at flere og flere arbejdsopgaver udføres i meget store arbejdsbredder, og det betyder tungere grej. Dermed opnår vi vægte, der i køresporene medfører permanente skader til stor dybde, og jorden omdannes efter kort tid til ørkener, der ikke senere kan blive frugtbar jord.

- Faste kørespor er en fin ide lige her og nu, men tiden står jo ikke stille, og maskinproducenterne udvikler helt tiden nyt. Maskinbredderne ændrer sig, og om ti år skal vi måske ikke køre i seks, ni eller tolv meters spor, og så har vi permanent ødelagt jorden, der hvor vi har haft faste kørespor, vurderer han og henviser til amerikanske studier, der har identificeret jorden under en tidligere prærievognsvej som permanent skadet under pløjelaget.

Per Schjønning har selv gennem sin forskning fundet alvorlige pakningsskader i underjorden 30 år efter en enkelt forsøgsmæssig trafik.

Lettere maskiner

Ifølge Per Schjønning er det langt bedre, at tænke i maskinernes vægt og fordele vægten på flere hjul.

- Vores undersøgelser peger på, at det ikke er bæredygtigt med hjullaster over cirka fire ton. I dag er hjullasten ved mange markoperationer over 10 tons, siger han.

Han bakkes op af Ole Green, Strategisk udviklingschef på Kongskilde.

- Det bedste for jorden er, helt at lade være med at køre derude, lyder det fra Ole Green, der hurtigt forsætter.

- Vores maskiner er blevet for tunge i forhold til hvad jorden kan bære, og der kan bredde selvfølgelig kompensere et stykke hen ad vejen, men det er ikke vejen frem. Faste kørespor er medicin for en sygdom. Det var bedre, hvis vi kunne undgå at blive syge.

- Men praktisering af faste kørespor er et godt virkemiddel og en fantastisk metode til at få øjnene op for, hvad tung trafik gør ved vores jord. Det er bare ikke en permanent løsning, fortsætter han.

I stedet anbefaler Ole Green, at man ved køb af ny maskine, tænker jordpakning og tung trafik ind og eksempelvis vælger gyllevognen på 20 tons i stedet for den på 25 tons.

- Der skal udvikles maskiner efter vores agronomiske viden. Vi skal væk fra at beskadige jorden - også selvom det kun er i faste kørespor, lyder det fra Ole Green.

Højteknologisk landbrug

Ifølge Per Schjønning er løsningen den diametralt modsatte af kørsel i faste spor.

- Det optimale er, at kun et enkelt hjul ruller over jorden, idet gentagne overkørsler med høj hjullast og dertil hørende høje dæktryk pakker jorden markant. Gode, brede lavtryksdæk kan bære moderate hjullaster (det vil sige maksimalt fire tons) ved et dæktryk på kun 0,4-0,5 bar, forklarer han.

- En enkelt overkørsel med den kombination vil have samme virkning som en furepakker, det vil sige en gunstig, moderat pakning af jorden i de øvre lag. Maskiner med side-forskudte hjul er ikke ukendte og i øvrigt under stadig udvikling. I operationer, hvor højere hjullaster ikke kan undgås er bæltekøretøjer formodentlig vejen frem, siger Per Schjønning.

Nylige undersøgelser viser dog desværre, at den tekniske udvikling endnu ikke er optimal, og forsøg udført med bæltekøretøjer viser, at trykfordelingen i kontaktfladen bælte/jord stadig er for dårlig.

- Det kræver bedre bælter. Ved høje hjullaster skal vi op på trædeflader over to kvadratmeter. Med en helt jævn fordeling, som altså ikke endnu er teknisk muligt, kommer vi ned på tryk i overfladen, der faktisk tillader større vægt på maskinen uden at skade hverken over- eller underjord, siger Per Schjønning og slutter med en læresætning fra en gammel dansk lærebog for landmænd:

- Enhver bonde skal aflevere jorden til sin søn, som han modtog den af sin far.  

Læs også