Agrifac får nye forhandlere
Som et led i sin vækststrategi, styrker Agrifac sin forhandlerstruktur i Danmark
Agrifac præsenterer nu to nye forhandlere i Danmark.
Selskabet, der blandt andet producerer selvkørende sprøjter, styrker nemlig sin
forhandlerstruktur som en del af sin vækststrategi.
Ny forhandler i Jylland og på Fyn er Maskinpartner i Vejle og Billund. Her får Lars Jensen og Erik Hermansen ansvaret for salg af Condor-serien af selvkørende sprøjter. Og Maskinpartner vil stå for salg, service og reservedele til nye og eksisterende kunder.
For den østlige del af Danmark styrker Agrifac sig med FMR Maskiner i Nykøbing, som allerede er forhandler af Agrifacs Holmer Exxact sukkerroe-udstyr. Og nu skal Henrik Rasmussen og Martin Lund Christiansen så også sørge for markedet for selvkørende sprøjter på Sjælland og Lolland-Falster.