Erfaringsudveksling mellem fjerkræfolk

Fra Landskontoret for Fjerkrærådgivning medvirker man til erfaringsudvekslingen mellem en del fjerkræproducenter. Landskonsulent Jette Søholm Petersen er koordinator for den gruppe, som Effektivt Landbrugs bornholmske føljetonvært, Jacob Hansen, Aakirkeby, deltager i.

Forrige uge samledes gruppen hos Bodil og Per Villumsen, Nygård, ved Trustrup på Djursland.

Jette Søholm fortæller, at gruppen mødes på skift hos hinanden, og at de selv fremkommer med ønsker for den faglige drøftelse. I visse tilfælde vil der derfor deltage en ekstern indlægsholder.

Oven på problematikken i forbindelse med Newcastle Disease var det oplagt at ajourføre situationen, og det blev hos dagens vært, som heldigvis ikke havde været berørt, fulgt op af dyrlæge Jørgen Mørch fra Fjerkræklinikken i Skejby.

- Vi er ellers snart trætte af at skulle tage os af de problemer, lød det fra flere i gruppen. Men erkendelsen af problemets omfang kunne noteres, da der blev lyttet til dyrlægens kommentarer og vurdering af den fremtidige situation. Skarven er for fjerkræbranchen familiens sorte får, forlød det, og vaccination de rette steder bør være løsningen.

Her bliver strøelsen genstand for en indgående drøftelse, da den har uens konsistens i stalden og enkelte steder er for klæg. Ikke desto mindre er trædepuderne hos kyllinger særdeles fine, hvilket konsulenten dokumenterer ved at have fat i adskillige kyllinger.

- Det er i høj grad management i stalden, der giver udslaget i besætningen som helhed, og hvad strøelse angår er det ikke kun et spørgsmål om snittet halm eller spåner, men der skal især være fokus på vandforsyningen. Hvis der bliver for klæg strøelse, så kan der opstå svidninger i trædepuderne, forklarer landskonsulenten.

Jette Søholm konstaterer med tilfredshed, at når landmændene erkender et problem, så bliver der gjort noget ved det. Fjerkræproducenterne har lært at opvarme stalden til 28 grader, inden der bliver strøet.

- Hver fjerde timer slukker lyset helt den første uge kyllingerne er i stalden. Da er der meget plads til foder og vand, og det giver en gunstig effekt på dyrenes optag af foder. Det har jeg faktisk lært undervejs i vores erfa-gruppe, oplyser dagens vært.

Uden for stalden er der netop indblæsning i gang af et læs foder. Det er fra Tyskland, og det er med stor tilfredshed, at han anvender det tyske foder. En af de andre i gruppen har brugt tysk foder til ni hold kyllinger siden august sidste år, og han bekræfter ligeledes, at det fungerer udmærket. Kvaliteten er i orden, og det praktiske med bestilling pr. fax virker snildt. Så gør det heller ikke noget, at prisen er fornuftig.

I modsætning til de fleste i gruppen som får leveret dansk foder, så er der heller ingen service fra firmaets side. Flere af de danske foderleverandører har konsulenter, der følger op på produktionsresultaterne i besætningerne. Så er det op til den enkelte producent at afgøre fordele og ulemper.

En sammenligning med fuldfoderpriserne viser et prisspektrum på 159 til 185 kroner, hvor det højeste er det bornholmske med gammel kornpris og bør justeres til 175 kroner pr. 100 kg. Men stadigvæk en forskel på 16 kroner.

Dækningsbidrag II pr. indsat kylling varierer fra 1,04 kr. til 1,87 kr. Også her kan Jacob Hansen bekræfte, at de bornholmske tilstande er de mest ugunstige.

De enkelte produktioners afregning er i øvrigt under indflydelse af alderen på husene, der produceres i, da et nyere hus giver højere afregning og rabat på de daggamle kyllinger. Det er kutyme i branchen, som der er delte meninger om rigtigheden af.

Den samlede gruppe repræsenterer en årsproduktion på cirka 4 millioner slagtekyllinger i 14 huse, de modtager kyllinger fra tre forskellige rugerier, leverer slagteklare dyr til tre slagterier og får foder fra fire forskellige grovvareforretninger. De fleste har efterhånden nogle års erfaring, så derfor lyttes der meget til de udmeldte problemer.

Det er også kostbart at få leveret daggamle kyllinger fra en anden leverandør og så få salmonella med ind i besætningen. Det giver produktionstab med mindre afregning og ekstra rengøring, som ikke er et engangsforhold, men skal udføres i flere efterfølgende hold. Og så kan man faktisk stadig risikere, at der dukker noget smitsomt op.

Derfor er der grundlag i gruppen til at drøfte de erstatningsprocedurer der eksisterer, og hvordan forløbet bør tackles.

Erfaringsgrupper er fagligt, men også socialt, en positiv måde at gøre brug af, lyder det med forskellige tilføjelser fra alle de fremmødte.

- Det giver mulighed for at måle sig selv og sin produktion på viden og økonomi på et sammenligneligt, højt niveau. Vi lærer alle noget, fordi vi er villige til at give fra os til andre, lyder det fra en deltager og forsamlingen samtygger med accepterende blikke.