Udviklingstendenser i dansk landbrug

STORE OMKOSTNINGER: Ingen vil vel hævde, at det er et ideelt mål at forarme Danmarks natur og miljø for at forsyne en væsentlig del af verden med fødevarer i bulk, skriver man fra Institut for Driftsledelse.

Ved vurdering af udviklingstendenser i en branche er man ofte henvist til at fremskrive den hidtidige udvikling inden for branchen på grundlag af den hidtil opnåede erfaring.

Inden for landbrugsforskningen er denne fremgangsmåde i nyere tid suppleret med sofistikerede matematiske modeller, der kan beskrive mulige udviklingstendenser ved iværksættelse af en given plan.

I nogle tilfælde vil udviklingstendenserne blive opfyldt - i andre ikke. Det afhænger i høj grad af politiske beslutninger, og i denne sammenhæng er politikerne stærkt påvirket af omgivelserne.

I mange år har landbrugets påvirkning af politikerne været vanskelig at få øje på. Landbruget har øjensynlig stillet sig i en forsvarsposition, frem for at formulere en offensiv informationspolitik, der sikrer, at politikere, forbrugere og myndigheder får en objektiv orientering om landbrugserhvervets mål og dets produktionsforhold.

Det må antages, at landbrugets organisationer i løbet af det næste tiår vil erkende denne problematik – formulere sit mål og sin informationspolitik samt publicere sine synspunkter i medier, hvis målgrupper ikke kun er landbrugets udøvere.

Desuden var den økonomiske udvikling overladt til Den europæiske Centralbank. Resultatet af folkeafstemningerne i Danmark og Frankrig bidrog til at skræmme politikerne til tavshed om de politiske aspekter i EU. Nu er situationen vendt fuldstændig om.

Anledningen er, at udvidelsen af EU er blevet en nødvendighed i forbindelse med demokratiseringen af de central- og østeuropæiske lande. Disse lande må med i EU, hvis det skal være meningsfyldt at tale om en europæisk union.

Begrebet globalisering anvendes om markedernes fusion, hvorefter man med lave omkostninger kan sælge den samme vare på samme måde overalt i verden.

Såfremt globaliseringen ikke beherskes, vil markedernes funktion i alle verdens lande gå forud for alt andet – sociale fremskridt, øget sundhed, beskyttelse af miljøet og en bæredygtig udvikling, der giver fremtidige generationer mulighed for at udvikle sig.

Europakommissionen er klar til at optage nye lande ved udgangen af 2002. Kommunikationsstrategien for udvidelsen er højt prioriteret, og kommissionen har budgetteret 146 millioner euro til information om udvidelsen.

Kommissionens mål er at indgå partnerskaber med andre aktører – for eksempel landbrugsorganisationer, erhvervssammenslutninger, virksomheder m.fl. – om baggrunden for den forestående udvidelse. Så må man forvente, at også dansk landbrug markerer sig hér.

Den økologiske produktion vil kun vinde større udbredelse,

såfremt den kan afsættes til en højere pris end den traditionelle produktion. Endvidere vil miljøkravene til den økologiske produktion i dyrefolde blive skærpet, idet nedsivningen af næringsstoffer fra foldene medfører stor lokal forurening af grundvandet.

De senere års ukontrollerede udvidelse af husdyrproduktionen vil blive reguleret, fordi den ikke er bæredygtig – ingen vil vel hævde, at det er et ideelt mål at forarme Danmarks natur og miljø for at forsyne en væsentlig del af verden med fødevarer i bulk?

Der vil i højere grad end hidtil blive behov for forædling af danske fødevarer af høj kvalitet samt eksport af viden og erfaring vedrørende produktion og forædling af fødevarer.

Kontrol med husdyrproduktionens størrelse vil endvidere give mulighed for at beskytte landskabelige værdier i det åbne land, der mange steder domineres af grimt landbrugsbyggeri.

Endvidere må det forventes, at en væsentlig del af EU-støtten vil blive overført til at styrke naturbeskyttelsen i det åbne land, hvilket blandt andet vil ske ved en udvidelse af MVJ-ordningerne.

Men uanset hvilke ændringer der forestår, vil dansk landbrug kunne udvikle sig og videreføre de bedste af de traditioner, der blev grundlagt ved andelsbevægelsens tilblivelse i Danmark i 1866.

Læs også