Fællesskabet afregnes efter forbrug
Et succesrigt maskinsamarbejde forudsætter, at omkostninger og besparelser fordeles mellem ejerne efter forbrug. Det opnår man bedst med en dynamisk afregningsmodel, der tager hensyn til ændringer på bedrifterne.
- Ved at flere landmænd går sammen om køb og anvendelse af landbrugsmaskiner, kan der ikke alene spares investeringsomkostninger men også arbejdskraft. Det har ikke den store betydning, om maskinerne er røde, gule, blå eller grønne. Det drejer sig derimod om at have den rigtige struktur og organisering af arbejdet, sagde maskinkonsulent Mads Birk Kristoffersen, Bygnings- og Maskinkontoret i Aabenraa på et møde om maskinsamarbejde hos Sønderjysk Landboforening i Vojens.
Som et oplagt eksempel på hvor der kan spares omkostninger gennem et maskinsamarbejde, fremhævede han traktorer. I dag kører mange traktorer alt for få timer til at de er en rentabel investering.
Anskaffelse af redskaber med store arbejdsbredder kan også spare arbejdskraft – hvad enten det er ens egen eller man skal lønne en medhjælper med 140-150 kroner i timen.
Til gengæld forudsætter store arbejdsbredder også flere hektarer til rådighed, hvis man vil holde en lav maskinsaldo, dvs. maskininvestering pr hektar. Den ligger for tiden på gennemsnitlig 5.000 kr./ha.
En vurdering af, om den nødvendige arbejdskraft er til rådighed i de perioder, hvor arbejdet skal udføres, og om man selv kan vedligeholde de komplicerede maskiner, er også væsentlig. Det samme er en beregning af de variable omkostninger, der viser, hvor meget der er tilbage til forrentning og afskrivninger pr år.
På det grundlag kan landmanden bedømme, om der er bedre økonomi i at bruge en maskinstation frem for at investere i egne maskiner. Vælger han det sidste, bør næste skridt være udarbejdelsen af en strategi for maskinparken samt en konkret handlingsplan, der kan føre til en reduktion af maskinomkostningerne.
- Ved at ændre maskinparkens struktur, vil den i mange tilfælde kunne udnyttes bedre. Desuden kan det være aktuelt at foretage ændring af sædskifterne i samråd med planteavlskonsulenten, idet mange forskellige afgrøder er ensbetydende med mange maskinhandlinger, påpeger Mads Birk Kristoffersen.
Den ulempe undgår man ved at anvende en dynamisk afregningsmodel, der tager hensyn til ændringer på bedriften og fordeler såvel omkostningerne som de økonomiske fordele efter det faktiske forbrug hos den enkelte deltager i maskinsamarbejdet.
- Hvis man ikke som ejer eller driftsleder forstår at sætte sig delvist ud over en række af de vaner og traditioner, vi begrænses af, vil den økonomiske gevinst af et maskinfællesskab højst sandsynligt blive stærkt begrænset.
For at omstille sig til denne samarbejdsform, er det efter mine erfaringer bedst at starte med et prøveår, hvor man har mulighed for at afprøve og udvikle samarbejdet, før der indgås en mere permanent samarbejdsaftale, siger Mads Birk Kristoffersen.
