I stedet for at se på ammoniaknedfældning som et forstyrrende og omkostningstungt element i forårsarbejdet, tog driftsleder Bo Nymand på Oreby Gods i 1999 det som en udfordring til nytænkning.

I arbejdet med at trimme og optimere godsets arbejdsgange med hensyn til marktryk, fastholdt han ammoniakken som dominerende kvælstofgødning til det sammenlagt 775 hektar store specialiserede planteavlsbrug, der består af Oreby Gods’ egne 543 hektar og de 232 hektar på Berritzgaard, der indgår i en pasningsaftale.

- Tidligere betalte vi en maskinstation cirka 50.000 kroner årligt for nedfældning af ammoniakken. Tilpasning og ombygning af maskiner, så vi nu selv kan klare gødskningen har ikke kostet os mere end et par års besparelse på ammoniaknedfældningen, fortæller Bo Nymand.

- Selv om maskinstationen kørte med fuldt ud tilfredsstillende udstyr var det svært at opnå den rette »timing« mellem fældning af jorden, såbedsharvningen og roesåningen, fortæller Bo Bymand.

- Desuden kunne vi altid se striber i marken efter den tunge traktor, der kørte med en 27 tands nedfælder.

- Og det irriterede mig, når vi selv bruger så mange kræfter på altid at køre med ideelt dækudrustning. Med hjælp fra Kleine importøren, Jan Poulsen i Ringsted, forsøgte vi i 1999 at påbygge ammoniakudstyr på roesåmaskinen.

- Vi havde endda forsøgsfolk fra Alstedgård til at medvirke, men det lykkedes ikke at påvise forskelle i roernes fremspiring ved de forskellige afstande.

- Af praktiske grunde valgte vi en afstand på 12 centimeter mellem sårille og nedfældertand. Det giver også den sidegevinst, at den lille stenplov foran såapparatet skubber lidt løs jord ud, så det netop lægger sig på rillen efter ammoniaktanden.

- Med en hastighed på fem til seks kilometer i timen, som roesåmaskinen kræver, holder ammoniaktanden sig i konstant arbejdsdybde og sliddet på tanden er langt mindre. Det skal også med, selvom mandskabsbesparelsen ved at klare det, der tidligere krævede to arbejdsgange, er det mest oplagte, forklarer Bo Nymand.

- Hvis man, som hos os, ved såningen tildeler 120 kilo N pr. hektar er vægten af denne mængde 130 kilo i ammoniak, 345 kilo i N32, 600 kilo i NPK gødning og måske 1.000 kilo pr. hektar, hvis det er flydende gødning.

- Det skal dog retfærdigvis siges, at vi tildeler en NPK 6-9-24 gødning, før vi går i gang med såbedstilberedningen. Det har den fordel, at den lille mængde kvælstof i denne gødning er hurtigere tilgængelig for de små roeplanter og derfor hjælper til at starte væksten. Når planterne så lidt senere bliver lidt større, får de til gengæld fuldt udbytte af ammoniakken, der er kendt for at blive optaget lidt langsommere, forklarer Bo Nymand.

- Den prøveoptagning, der blev udført hos os den 3. september, viser på nuværende tidspunkt et udbytte pr. hektar på 72,8 tons med en sukkerprocent på 15,9. Til sammenligning viste gennemsnittet ved prøveoptagningerne blandt leverandørerne til Nykøbing Sukkerfabrik samme dato 60,5 tons pr. hektar og en sukkerprocent på 15,2.

- Nu mangler vi blot en masse solskin og godt vejr til yderligere at hæve sukkerprocenten, håber Bo Nymand.

(2)Faktaboks

Vinterraps 40 ha

Hybrid fremavlsrug 152 ha

Maltbyg 127 ha

Konservesærter og gule ærter 75 ha

Læggekartofler 22 ha

Græsfrø og hvidkløver 80 ha

Vinterhvede 80 ha

Brak 49 ha

Med skov og ikke dyrkbare arealer er det samlede jordtilligende til Oreby Gods 850 hektar.