Godt og vel samme ydelse med

Sjællandsk mælkeproducent fortæller om store arbejdslettelser ved at droppe det traditionelle grovfoder. Også dyrlægeudgifterne er presset helt i bund.

Når man besøger mælkeproducent Henrik Nielsen, Mamregaard i Snævre syd for Holbæk, springer det straks i øjnene, at der er ryddeligt omkring bygningerne som på en bedrift uden dyr.

Klokken er kun ni om formiddagen, men Henrik Nielsen er helt færdig i stalden og venter med formiddagskaffen, da Effektivt Landbrugs medarbejder ankommer.

Et nybyggeri, som blev droppet lige på falderebet for fem år siden på grund af nogle kvote-forpagtninger, der ikke gik i orden, fik den nu 49-årige sjællandske kvægbruger til at foretage en gennemgribende forenkling af arbejdsgangene på bedriften.

De 60 malkekøer af blandet race står ganske vist stadig i den gamle bindestald. Men medhjælperen blev sagt op, og for et overskueligt beløb blev der installeret et skinne-malkeanlæg, en fuldautomatisk, skinnehængt fodervogn samt en udvidelse af det bestående skraber-udmugningsanlæg.

Samtidig blev de hidtidige hjemmeavlede grovfodermidler lagt på hylden. De blev erstattet af pille-fuldfoder, som udfodres automatisk syv gange i løbet af døgnet. De op til 17 foderenheder fuldfoder-piller pr. ko dagligt suppleres med halm med en streg melasse henover - imellem en og halvanden foderenhed dagligt af begge dele, så de højestydende køer er oppe på cirka 20 foderenheder dagligt.

- Omlægningen til pillefodring og forbedringerne i stalden har givet mig en meget stor arbejdslettelse, idet alt det tunge arbejde med diverse slags grovfoder er væk. Jeg synes, jeg har det nemmere nu, selvom jeg ikke mere har medhjælper. Hertil kommer, at jeg er fri for alt roderiet med ensilagestakke med bildæk, plastik og så videre, siger Henrik Nielsen.

- Når der tages højde for de mange kapacitetsomkostninger, der uvægerligt følger med ved fremstilling og håndtering af grovfoder, er pille-fodringen ikke dyrere for mig end traditionelt grovfoder, selvom vi høstede meget pæne udbytter i for eksempel helsæd, så prisen pr. foderenhed blev trykket nedad, siger Henrik Nielsen.

- Det første år, jeg fodrede med piller, lå prisen på 1,10 kroner pr. foderenhed. Lige nu ligger den på 1,18 kroner, og jeg tror, det ville være svært at producere og håndtere hjemmeavlet grovfoder billigere. Inden jeg skiftede fodring, lå gennemsnitsydelsen på cirka 7.500 kilo energikorrigeret mælk pr. årsko. Den steg til 7.800 kilo i løbet af den første vinter og ligger stadig på dette niveau - med 325 kilo smørfedt og 261 kilo protein, føjer han til.

Hertil kommer, at dyrlægeudgifterne er reduceret drastisk. Alt, hvad der hedder fodringsbetingede sygdomme er forsvundet. Det samme gælder mastitis, hvor der i løbet af et helt år kun har været ét tilfælde. Celletallet ligger da også meget lavt - i øjeblikket på 120.000.

Ses der bort fra afhorninger og blodprøver, ligger dyrlægeudgifterne på godt en halv snes tusinde kroner om året. Førhen var der en lønudgift på omkring 150.000 kroner årligt. Denne udgift er der ikke mere. Til gengæld bruges der lidt til husbondafløser en gang imellem - fortrinsvis når Henrik Nielsen og hans familie holder en uges sommerferie.

I afgræsningsperioden anvendes der en mindre proteinholdig fuldfoderblanding.

Den fuldfoderblanding, der bruges nu, indeholder 100 foderenheder pr. hektokilo, 17 procent råprotein, 5,2 procent råfedt og 9,3 procent træstof.

Blandingen er sammensat af 29,50 procent hvede, 23,00 procent tørret sukkerroeaffald, 15,00 procent toasted soyaskrå, 11,40 procent hvedeklid, 10,00 procent dobbeltlav rapsskrå, 5,00 procent grønpiller, 3,10 procent vegetabilsk fedtstof og endelig 3,00 procent sukkerroemelasse.

- Jeg kan hele tiden selv komme med ønsker til, hvor sammensætningen skal være. Hvis jeg i løbet af vinteren vurderer, at der er plads til at øge mælkeproduktionen lidt - hvilket sagtens kan lade sig gøre - får jeg typisk ændret blandingen lidt, så der er flere grønpiller, lidt mindre korn og mere fedt, fortæller Henrik Nielsen.

Han peger i øvrigt på, at fodring med piller, halm og melasse giver et behageligt, tørt miljø i stalden.

- For folk, der skal bygge helt nyt til malkekøer, kan der spares store beløb til store ensilagesiloer og pumper til saftafløb med videre. Hvis man helt har afskrevet traditionelt grovfoder, kan man også nøjes med et smallere foderbord, da der jo ikke skal være plads til store traktortrukne eller selvkørende fodervogne, men blot en skinnehængt fodervogn, som jeg har investeret i, slutter Henrik Nielsen.

Læs også