For få år siden var mælken lokomotivet i den økologiske udvikling. Men nu bremser toget. Den aktuelle overproduktion af økologisk mælk har fået Arla Foods til at skærpe kravene i de nye kontrakter med andelshaverne. Kravene betyder dårligere økonomi for landmændene, og derfor overvejer flere at lægge produktionen tilbage til konventionel mælkeproduktion.

- Fremover vil det fortrinsvis være landmænd med meget jord i forhold til antallet af køer, som vil have fordel af at producere økologisk mælk. For dem er der stadig mest økonomi i at være økologer.

Det konkluderede økonomikonsulent Martin Kristensen, Sønderjysk Landboforening, i sidste uge på et møde om fremtidens økologiske mælkeproduktion på Agerskov Kro. Mødet var arrangeret af Økologiudvalget for Sønderjylland, og 150 eller cirka halvdelen af de økologiske mælkeproducenter i området var mødt frem.

Kontrakten indeholder blandt andet krav om 100 procent økologisk foder. Men det hidtidige tillæg på 10 øre er skåret væk. Det ændrer de økonomiske forudsætningerne for den økologiske mælkeproduktion, viser modelberegninger, som Martin Kristensen præsenterede på mødet. Modelberegningerne er ikke hentet ud af den blå luft, men tager udgangspunkt i tal fra studielandbrugene.

- Med de prisrelationer, vi har i dag, så tjener I pengene i marken og sætter dem til i stalden. Så det er dem med mange hektar, der har størst fordel af at være økologer. For dem med få hektar er det for dyrt, når de skal ud og købe kraftfoder. Jo mere foderpriserne stiger, jo flere hektar skal man have, for at det er en god ide at være økolog, fastslog økonomikonsulenten og fortsatte:

- Hvis vi går ud fra en fast tilskudsfoderpris på 2,50 kroner pr foderenhed, skal ham, der har en ko pr. hektar, have en mælkepris på tre kroner for at have samme indtægt som ved konventionel drift. Det er næppe realistisk.

- Hvis vi tager en økologisk landmand med 100 køer og 100 hektar, koster det ham ifølge beregningerne 95.000 kroner om året at være økolog, tilføjede Martin Kristensen, som understregede, at det normalt kun kan betale sig at lægge tilbage til konventionel drift ved udløbet af den femårig tilsagnsperiode. Det kan ikke betale sig at »springe« midt i perioden.

- Og inden I træffer valget, så tag og få det regnet igennem med forudsætningerne for netop jeres bedrift, anbefalede konsulenten.

Anderledes forholder det sig imidlertid med Fødevaredirektoratet. Her skal landmanden betale økologitilskuddene tilbage, hvis han stopper med økologisk produktion indenfor den femårige bindingsperiode.

- Den femårige bindingsperiode er reguleret af en EU-forordning og derfor svær at rokke ved. Men i øjeblikket undersøger en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Fødevaredirektoratet, Landbrugets Rådgivningscenter og Det økologiske Jordbrugsråd, om man kan forenkle reglerne. Man ser bandt andet på muligheden for at indgå etårige aftaler efter de første fem år.

- Man arbejder også på, at alle økologer skal have det samme i tilskud. I dag er det sådan, at mælkeproducenterne får lidt mindre end planteproducenterne og endnu mindre end svineproducenterne. Og da der hvert år er afsat en vis pose penge på finansloven til økotilskud, kan I håbe på, at det bliver lidt højere, end det er nu, sagde Claus Østergaard, som desuden gav en række opskrifter på, hvordan man kan trappe ud af den økologiske drift. Han sluttede dog med følgende råd:

- Hvis I er i tvivl, om I vil fortsætte som økologer efter 1.10.2002, bør I nok underskrive kontrakten med Arla.

- Vi var klar til at indgå et kompromis med 20 procent på basisprisen og uden de 10 øre, hvis medansvarsmodellen trådte i kraft ved 40 procent. Men vi kunne ikke komme igennem med det og endte med den foreliggende kontrakt, sagde medlem af øko-samarbejdsudvalget i Arla Foods, Hinrich Jürgensen, der også udtrykte skuffelse over Arlas indsats i forhold til eksporten af de økologiske mælkeprodukter.

Det emne blev også taget op af formanden for Foreningen af Økologiske og Biodynamiske Mælkeproducenter, ØBM, Carsten Sørensen, der startede med at præsentere eksportprocenterne for de økologiske mejerier i Danmark.

De seneste tal viser, at Arla eksporterer fire procent af mejeriets økologiske mælk. Naturmælk eksporterer 15 procent, Thise 22 procent og Økomælk A/S 50 procent.

- Det slår en, at vores internationale mejeri ikke er internationale på det økologiske område, hvorimod de andre mejerier har en forholdsvis stor eksportprocent, sagde Carsten Sørensen, der har diskuteret med mejerierne, hvordan mælkesituationen ville se ud, hvis man lagde alle kræfterne i på eksportfronten. Og de små mejerier spår, at der hurtigt ville blive mangel på økologisk mælk.

- Mælken kan måske ikke sælges med en stor merpris. Men den vil kunne sælges. Det handler først og fremmest om vilje. Økomælk har haft to måneder til at sælge 50 procent af deres mælk til eksport til en tysk kædeforretning. Mig bekendt har Arla haft tre år til at sælge deres. Det er hammertræls, sagde Carsten Sørensen, som tilføjede, at både Thise og Naturmælk har måttet sige nej til yderligere eksport på grund af deres størrelse.

- Eksportmarkedet er klar. Vi skal bare tage os sammen, sagde ØBM-formanden.