Storlandbrugenes driftsledere
Det, der samler os, er interessen for maskiner og planteavl. Der er ikke de store muligheder for at udvide medlemskredsen herhjemme. Derfor har vi blikket rettet mod øst, nemlig Skåne i Sverige, hvor klima, struktur og afgrødevalg er næsten som i Danmark, mener Foreningen Landbrugslederen’s formand Per Madsen, Kirke Såby.
460 medlemmer af en lille forening sørger i al ydmyghed for dyrkningen af 310.000 hektar eller i alt 11,6 procent af det samlede dyrkede areal i Danmark. De samme mennesker repræsenterer samtidig hen ved halvdelen af landets skov og miljøfølsomme områder.
Der er tale om Foreningen Landbrugslederen i Danmark, hvis medlemmer typisk er driftsledere på landets godser og herregårde. Den nuværende landsformand, Per Madsen, er ansat på Ryegård Land- og Skovbrug i Kirke Såby på Sjælland.
- Tidligere lagde man mere vægt på titlerne. På godserne var der dengang både inspektører, forvaltere, underforvaltere, ladefogeder og så videre. I dag er det blevet mere almindeligt, at vi kalder os driftsledere.
- Driftsledere er jo det vi er, som ansvarlige for især markbruget, og i mange tilfælde også skovbrug og bygningsvedligeholdelse. Blot er størrelsen på arealerne og traktorerne vel nok i den øvre ende på de bedrifter, vi har ansvaret for, fortæller Per Madsen.
- Trods de store forandringer i landbruget i disse år, har medlemskredsen blandt landbrugslederne holdt sig forbavsende konstant mellem 420 til 470 gennem de seneste 25 år.
- Vort formål er både fagligt og socialt. Det tilgodeses blandt andet ved udflugter, høstfester og teaterture, hvor også ægtefællerne er med. Et stærkt fagligt samlingspunkt er dog det årlige tre-dages kursus med et højt maskin- og plantefagligt indhold. Sidste år trak dette kursus næsten 90 deltagere. I 2002 afholdes kurset i uge tre på Agroforum, Koldkærgård Landboskole ved Århus.
- Længe før, det var moderne med erfa-grupper, fungerede vores forening som sådan i kredsene. Ved møder gennem sæsonen udveksles erfaringer med maskiner og dyrkningssystemer, afgrøder og sortsvalg og i mindre grad diskuteres politiske emner. Det tager ejerne sig af gennem deres talerør, der typisk har været tolvmandsforeningerne og landboforeningerne.
- For nogle få år siden markerede vi os dog udadtil i et beskatningsspørgsmål, der især ramte vores medlemmer, husker Per Madsen.
- Det var da, sagen om beskatning af tjenesteboliger stod til at skulle hæves betydeligt. Heldigvis for os gik sagen mere eller mindre i sig selv igen.
Sådan er det ikke mere og Bendt Nicolaisen mener, de gamle driftsledere skal passe på, de ikke bliver kørt agterud af de unge.
- Det blev en livsform for os og vores familier. I dag lever driftslederne og deres familier et langt mere moderne liv end vores generation gjorde. Både nu om dage og tidligere, har jeg nu alligevel syntes, at landbrugslederne skulle sikre sig, fortæller Bendt Nicolaisen. – Måske er det især vigtigt i disse år, hvor der overalt skal ske store strukturtilpasninger.
- Det er derfor en god ting, at man nu gennem Foreningen Landbrugslederen kan blive medlem af Ledernes Hovedorganisation. Selv om vi altid er loyale og arbejder lige så ansvarsfuldt med tingene som var det vores eget, vil ansættelsesforholdet uvægerligt stoppe på et tidspunkt. Vi skal ikke på nogen måde være en traditionel fagforening, men vi behøver heller ikke være naive, lyder det fra den erfarne landbrugsleder.
- Det, der samler os, er interessen for maskiner og planteavl. Der er ikke de store muligheder for udvide medlemskredsen herhjemme. Derfor har vi blikket rettet mod øst, nemlig Skåne i Sverige, hvor klima, struktur og afgrødevalg er næsten som i Danmark.
- Vi tror på nogle muligheder blandt de svenske kolleger og har allerede syv medlemmer i Skåne. Måske kan der på et tidspunkt blive tale om at oprette en kreds i Skåne på samme måde som de fire kredse, Danmark nu er inddelt i.