Fightervilje og tro på fremtiden

Spændende nye systemer og den faglige udvikling giver dyrene bedre trivsel, men øger også svineproducentens resultater og forhold til naboerne.

- Noget af det mest positive ved mit job er, når jeg rundt om i landet møder jer svineproducenter og oplever en evne og vilje til at gribe handsken og vende kritik og modgang til noget positivt og fremadrettet.

Dette var de indledede ord i den faglige beretning på årsmødet i Landsudvalget for Svin, som blev aflagt af direktør Orla Grøn Pedersen i Herning i sidste uge. Han sagde videre:

- Aldrig har debatten om dansk svineproduktions fremtid været så intens som i det forløbne år. Politikere, myndigheder og medier har præsenteret os for udfordringer og krav – nogle har endda forsøgt at lægge snubletråde.

- Det er lykkedes, at forcere de udlagte forhindringer – og samtidig give konkurrenterne baghjul. Det har kunnet gøres, fordi I har en enorm fightervilje og en urokkelig tro på, at der på den anden side af målstregen er en fremtid for dansk svineproduktion.

- Den gode form, fightervilje og tro på fremtiden kommer tydeligst frem blandt unge, der lige har startet bedrift – eller er på vej til det, konstaterede direktøren.

- Lugt og fordampning af ammoniak fra stalde har ifølge medierne været udråbt, som nationens største svøbe. Og det til trods for, at dansk svineproduktion over de seneste 15 år har reduceret ammoniakfordampningen med 25 procent, samtidig med at produktionen er steget med 60 procent.

- Det er rigtigt, at der ikke er tvivl om, at lugtgener spiller en større og større rolle for lokalsamfundets accept af naboer med svineproduktion. Vores klare vision er derfor at halvere lugtgenerne indenfor de kommende år, men egentlige snuptagsløsninger har vi ingen af, erkendte direktøren.

Løsningen skal findes indenfor staldindretning, gyllehåndtering og fodring, og ikke mindst ved etablering af nye staldanlæg og gyllebeholdere i passende afstand fra bebyggelser.

- Denne faste del kan givetvis sælges til planteavlere som den nye tid kunstgødning, vurderede Orla Grøn Pedersen.

Han nævnte også, at med den videre teknologiske erfaring fra gyllebehandlingsanlæg, hvor der kommer rent vand ud i den ene ende, og fra anlæg kombineret med biogasanlæg, som giver færre lugtgener ved udbringning af gyllen på marken, så vil der virkelig ske noget.

Den nye husdyrbekendtgørelse giver også blod på tanden, fordi der bliver mulighed for at dispensere fra harmonikravet.

- Jeg tror på, at det om 5-10 år er mere reglen end undtagelsen, at heltids svinebesætninger på den ene eller anden måde - selv eller i fællesskab - gør brug af den nye teknologi tilpasset bedriftens behov.

- Jeg må sige, at det er en ren fornøjelse, at komme i disse arbejdsvenlige og velindrettede stalde med holddrift i soholdet og fravænning ved fire-fem uger. Søerne er i god foderstand, der er et beskedent medicinforbrug samt meget få med skuldersår og benproblemer. Det samme positive billede går igen i smågrise- og slagtesvinestalden.

Produktionsresultaterne er imponerende ifølge de seneste undersøgelser. For at vurdere økonomien er der beregnet forskelle i produktionsomkostninger mellem en traditionel besætning med smågrise og slagtesvin og et holddriftssystem kombineret med FRATS. De mest markante forskelle fremkommer vedrørende foder, transport og arbejde.

Forskellen i foderomkostningerne skyldes især en bedre foderudnyttelse ved FRATS produktionen, der samlet giver en forskel på 22 øre pr. kg produceret gris til fordel for FRATS systemet.

- Det største problem ved FRATS er, ifølge Orla Grøn Pedersens opfattelse, at grisene ikke vil ud af stierne, når vognmanden kommer. De synes, at de går godt, hvor de er!

Oprindeligt stod FRATS for »(FRA)vænning (T)il (S)lagtning«. I dag er der flere som mener, at FRATS ganske enkelt er en forkortelse af (F)antastisk (RAT)ionel (S)vineproduktion.

Læs også