Sløseri, inkompetence og banale fejl, der koster millioner. 

Ledelsen i FirstFarms bliver mødt af hård kritik fra en af selskabets samarbejdspartnere, Dennis Rasmussen. Han driver konsulentvirksomhed i Rumænien og har i flere år haft FirstFarms som kunde.

I 2008 viste FirstFarms samlede regnskab et underskud på cirka 23 millioner kroner, og selskabet budgetterer nu med et underskud for 2009 på 22-27 millioner kroner før skat. Efter knap tre år på Københavns fondsbørs er aktiens værdi næsten halveret i forhold til introduktionen i december 2006.

- Massive millionunderskud er en uundgåelig konsekvens af den kaotiske måde, som selskabet har drevet landbrug på i Rumænien lige siden opstarten i foråret 2007, siger Dennis Rasmussen.

Han oplyser til Effektivt Landbrug, at han har dokumentation for, at en betydelig del af selskabets og dermed aktionærernes milliontab kan føres direkte tilbage til en række helt banale ledelsesmæssige fejl.

Glemmer støtte til 4560 hektar
Et af de mest groteske eksempler på dårlig ledelse er ifølge Dennis Rasmussen, at selskabet både i 2008 og 2009 »glemte« at søge hektar-støtte til flere tusinde hektar landbrugsjord.

- I 2008 søgte selskabet slet ikke. Det betød, at man overhovedet ikke hentede hektarstøtte på de daværende 2.500 opkøbte hektar landbrugsjord.

- I 2009 kontaktede jeg Kim (Kim Stokholm, FirstFarms administrerende direktør, red.) tre dage før ansøgningsfristens udløb for at sikre mig, at de havde husket at søge. Det havde de ikke. Få timer senere blev vi spurgt, om vi kunne nå at udfærdige ansøgningerne for dem. Vi nåede kun at lave ansøgninger på en mindre del af selskabets samlede jordareal inden fristen udløb.

- Det betød, at FirstFarms ved den lejlighed gik glip af hektar-støtte til godt 2.000 hektar. Jeg har dokumentation for, at der totalt set ikke er søgt hektarstøtte på i alt mindst 4.560 støtteberettigede hektar landbrugsjord i årene 2008 og 2009, siger Dennis Rasmussen.

For travlt til millionstøtte
Han forklarer videre, at selskabet ved opstarten i Rumænien i 2007 smed et to-cifret millionbeløb væk, da der blev investeret i nye maskiner.

- Maskininvesteringerne blev nemlig lavet uden at tage hensyn til, at man kunne få 50 procent af udgifterne refunderet af EU’s strukturfonds-midler.

- Det ville have krævet udarbejdelse af en ansøgning og få måneders ventetid. I løbet af den tid kunne jordbearbejdningen være klaret med alternative løsninger som eksempelvis ved at leje maskiner, indtil millionerne var tikket ind på selskabets konto.   

- Men igen handlede ledelsen med hovedet under armen og undlod at samle det to-cifrede millionbeløb op, som lå lige foran snuden af selskabet, lyder kritikken fra Dennis Rasmussen.

Generelt er det hans erfaring, at beslutninger i FirstFarms tages tilfældigt, og at selskabet mangler kompetent ledelse og fokus på management.

- Jeg bliver harm, når jeg ser, hvor ligegyldigt, man tillader sig at forvalte andre folks penge. Det er bestemt ingen overdrivelse at betegne ledelsen af selskabet som kaoslignende. Sådan som FirstFarms går til opgaven, så er det uundgåeligt, at der tabes millioner, siger Dennis Rasmussen.

Ligegyldighed overfor lokale rumænere
Et andet kritikpunkt handler om First Farms manglende etik overfor de lokale rumænere, som har indvilliget i at sælge deres jord til selskabet.

- Da First Farms startede op hernede i 2007 købte vores konsulentvirksomhed blandt andet omkring 800 hektar landbrugsjord for selskabet. FirstFarms betalte ganske vist jorden som aftalt til en gennemsnitspris på omkring 1.400 euro pr. hektar (omkring 10.500 kr., red.).

- Men her efter tre år, så ligger jorden stadig i såkaldte prokuraer, som er en foreløbig godkendelse af salget imellem køber og sælger. FirstFarms har ikke villet betale de sidste formelle udgifter på bare 500 kroner pr. hektar, så prokuraerne kan blive konverteret til egentlige salgskontrakter, siger han.

Det betyder ifølge Dennis Rasmussen, at de lokale rumænere i tre år har været forpligtiget til at betale jordskat af jord, de reelt ikke ejer. Samtidig går de glip af en attraktiv statslig pensionsordning, som først kan træde i kraft, når rumænerne kan dokumentere, at jordsalget er helt afsluttet.

- Men FirstFarms betaler ikke, og selskabets ledelse er tilsyneladende ligeglad med konsekvenserne for de omkring 800 involverede rumænere, der typisk lever for omkring 300 kroner om måneden.

- Konsekvensen er, at der nu hver dag er to-tre utilfredse rumænere, som opsiger deres prokuraer, fordi de har mistet tilliden til selskabet. Herved mister FirstFarms også retten til jorden og de 1.400 euro pr. hektar, som selskabet har brugt på opkøbet, siger Dennis Rasmussen.   

Ødelægger muligheder for andre
Dennis Rasmussen forklarer, at hans konsulentvirksomhed i begyndelsen betragtede samarbejdet med FirstFarms som et prestigeprojekt. Den opfattelse er nu ændret efter talrige eksempler på sløseri, dårlig ledelse og mangel på etik overfor lokalbefolkningen.

- FirstFarms måde at drive landbrug på er amatøragtig og dybt kritisabel. Deres manglende respekt for lokalbefolkningen forringer danske landmænds anseelse og fremtidige muligheder hernede, mener indehaveren.

Ifølge ham er det ærgerligt, da der virkelig er gode muligheder i Rumænien, og danske landmænd er normalt velansete og velkomne.

- Men det kræver, at man opfører sig ordentligt og tager opgaven alvorlig. Det har FirstFarms bestemt ikke gjort, og desværre er det selskabets aktionærer, der betaler for den elendige ledelse, siger Dennis Rasmussen.