Frøhøsten lægger tidligt ud

Trods ustadigt vejr er der – blandt andet på Langeland - taget hul på høsten af marker med frøgræs, der som alle andre afgrøder er længere fremme end normalt.

Torsdag den 27. juni var første høstdag for skårlæggeren fra Tullebølle Maskinstation. Det gjaldt marker på Langeland med engrapgræs, som var klar til at blive lagt ned for at blive tærskemodne, så mejetærskeren også kan komme i gang.

Ifølge maskinfører Johnny Rye blev det lige 14 dage tidligere end sidste års start den 11. Juli. Det bekom ham særdeles godt at starte, for der vil altid blive brug for de indvundne dage senere.

- Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at fra engrapgræsset kunne der fortsættes uden pause i hundegræsset, så vi har kørt godt på for at følge med bestillingerne, fortæller han.

Sidst på ugen havde de kraftige regnbyger generet skårlægningen, så maskinstationen var cirka en dags arbejde efter det ønskelige. Men da der er meget bundgræs, kan hundegræsset lægges på en pæn stub, så det kan luftes godt, når det ligger på langs.

Gårdejer Hans Elnegård, Trehøje på Sydlangeland, har Napoli rødsvingel, og havde det ikke været for regnbygerne, så var den direkte mejetærskning i gang. Det blæsende vejr mellem bygerne ærgrer ham noget, da rødsvinglen er tilstrækkelig moden til at kunne drysse.

Faktisk skal han nu ikke længere tilbage end år 2000, da mejetærskeren startede den tredje juli, så på den egn er den tidlige start ikke ukendt.

Som frøavlskonsulent ved DLF-Trifolium er Poul Brandenborg heller ikke overrasket over høststarten. For rødsvinglens vedkommende gælder det i første omgang sorterne Napoli og Calliope.

- Starttiden svarer nøje til tidsforløbet mellem afgrødens bestøvning og frem til tærskemodenhed. Jeg besøgte netop Hans Elnegård på Sydlangeland, da det støvede gevaldigt hen over afgrøden, og med tillæg af 33-35 dage så passer det godt med de første dage i juli, siger konsulenten.

Med hensyn til udbytterne fra græsfrømarkerne tør Poul Brandenborg godt forvente pæne resultater, da der var meget fine bestøvningsforhold med blæst i den varme periode. I visse marker, hvor der på grund af det drilske høst- og efterårsvejr blev efterladt en del halm, kan der være mere begrænsede forventninger, mener han dog.

Også kløvermarkerne fik en god start i blomstringen, men ved den første mulighed for bestøvning blev det dårligt vejr, så her er en bedømmelse af situationen mere vanskelig. Den videre bestøvning af en hvidkløvermark kræver godt vejr ved næste blomstring, og så kan en del af det tabte indhentes.

Læs også