Kyllingeproducenterne efterlyser sammenhold

(Effektivt Landbrug) Mange kyllingeproducenter kører i øjeblikket med negativ indtjening. Der er brug for sammenhold i branchen, siger formanden for producenterne til Danpo.

De danske kyllingeproducenter befinder sig i en alvorlig økonomisk krise. Formanden for Prodan – Producentforeningen til Danpo A/S, Jesper Andersen, Svindinge ved Ørbæk, kalder krisen den dybeste i nyere tid og efterlyser sammenhold i branchen.

- Den aktuelle tilstand er uholdbar. Hvis vi fortsat ønsker en slagtefjerkræbranche i Danmark, må der til at ske noget, ellers begynder landmændene at tænke i andre baner end kyllingeproduktion, siger Jesper Andersen på producenternes vegne.

Den danske slagtekyllingebranche består af fire led: rugerier, slagterier, fodervirksomheder og producenter. Problemet er ifølge Jesper Andersen, at producenterne ingen indflydelse har på priserne, og at slagterierne til en vis grad bruger producentleddet, som en form for »buffer«, der må tage skraldet, når afsætningsøkonomien er dårlig.

- Rugerierne sætter prisen på daggamle kyllinger, foderfabrikkerne kan regulere foderpriserne, og slagterierne kan frit regulere noteringen i forhold til markedet uge for uge, siger Jesper Andersen, som tilføjer, at disse reguleringer i praksis sker uden diskussion med producenterne.

- Vi er det svageste led i kæden, fordi vi ingen indflydelse har på den pris, vi får for vores kyllinger. Vi kan ikke regulere på prisen uanset hvilke omkostninger, der vælter ind over os. Vi kan kun afvente, hvad slagteriet og de andre aktører i branchen beslutter sig for at gøre. Og sådan kan det ikke fortsætte, understreger producenternes formand.

- Det skriger til himlen, mener han, at man uden nogen form for sikkerhed investerer så mange penge i et produktionsanlæg, hvor afsætningssikkerheden er begrænset til nogle få år, og hvor slagteriet suverænt bestemmer, hvad de vil betale for den vare, vi leverer uge for uge.

Tidligere gav andelsformen producenterne en vis indflydelse på slagteriets dispositioner, men i dag, hvor fjerkræslagterierne – Danpo og Rose Poultry - ejes af selskaber, har producenterne hverken ejerskab eller indflydelse på slagteriernes drift.

- Det er alene kapitalinteresserne, der bestemmer, hvor meget de vil aflevere til producenterne. Og det er min påstand, at der aldrig bliver afleveret mere, end der lige akkurat er nødvendigt for at opretholde produktionen, siger Jesper Andersen, som derfor lægger op til en form for over- og underskudsdeling i branchen.

Det er nødvendigt, understreger han og henviser til, at det gennemsnitlige dækningsbidrag pr. kvadratmeter kyllingehus gennem de seneste 12 måneder har ligget på 135 kroner. Og huslejen alene løber op i mellem 140 og 150 kroner pr. kvadratmeter.

Den redningsmodel, som Danpo-producenternes formand lægger op til, kalder han: Producentøkonomi baseret på kæde-solidaritet. Tanken er, at aktørerne i fjerkræbranchen skal dele både over- og underskuddet i producentleddet, når det bevæger sig over eller under en vis grænse.

- Vi ønsker fortsat en form for selvstændige virksomheder. Derfor forestiller jeg mig en nedre grænse, hvor der skal være dækning for alle omkostninger i producentleddet bortset fra afskrivninger. Uden afskrivninger går det ikke i længden, men hvis man vil bevare en grad af frihed, må man også acceptere, at det kan gøre lidt ondt en gang imellem, siger Jesper Andersen.

Hvis prisen kommer under det aftalte niveau, skal de to andre led i kæden, rugerier og fodervirksomhederne, bidrage med en reduktion i prisen på de daggamle kyllinger og foderet.

Men modellen kræver åbenhed, understreger Jesper Andersen.

- Det fundamentale i kæde-solidaritet er åbenhed omkring regnskaberne. Ikke mindst fra slagterisiden. Hvis modellen skal fungere, kan ingen af parterne spille med lukkede kort. Så kommer vi ingen vegne.

- Lige såvel som der er en nedre grænse, fortsætter producenternes formand, så må vi acceptere, at der også er en øvre grænse. Efter fire procents forrentning af egenkapitalen, så deler vi overskuddet på tværs. Det er jeg overbevist om, at de fleste producenter er klar til, for bortset fra de 15 procent, der stadig har nyhustillæg og derfor får 25 øre mere pr. kilo kyllingekød, så kører en stor gruppe – det drejer sig måske om halvdelen af de resterende producenter – med en direkte negativ indtjening i øjeblikket.

Læs også