4.000 britiske industrijojobs i fare

Over de seneste tre år er lønomkostningen i den britiske landbrugsmaskinindustri steget med sammenlagt ni procent i de 1.000 største firmaer. I samme periode er salget faldet med samme procentdel, nemlig ni procent.

Landbrugsmaskinindustrien i Storbritannien vil være nødsaget til at nedskære antallet af medarbejdere med over 4.000 inden for det kommende år, viser en finansiel analyse.

Det skriver det britiske landbrugsblad »Farmers Weekly« i sin internetudgave.

En tredjedel af firmaerne i sektoren taber allerede penge i dag og flere vil få vanskeligheder med at klare de forventede lønstigninger for ansatte i industrien på fire procent, der venter i det kommende år, hedder det i rapporten, som er udsendt af Plimsoll Publishing.

Over de seneste tre år er lønomkostningen i den britiske landbrugsmaskinindustri steget med sammenlagt ni procent i de 1.000 største firmaer. I samme periode er salget faldet med samme procentdel, nemlig ni procent.

Der er derfor stærke indikationer for at mindst 84 procent af selskaberne vil være nødsaget til at nedskære medarbejderantallet over de næste 12 måneder.

- I modsætning til de mindre firmaer, der med moderate og hyppige beslutninger, kan bevare en stærkere styring af effektiviteten.

- De store firmaer træffer ofte beslutningerne for sent. Direktionerne vil udnytte den nuværende generelle situation på markedet til at træffe beslutninger, de i virkeligheden burde have truffet for 18 måneder siden, siger David Pattison.

Alt er dog ikke dårligt. 10-15 procent af firmaerne i landbrugsmaskinindustrien skønnes at være i så god gænge og gøre det så godt, at de vil komme til præge fremtiden i hele sektoren, skønner David Pattison.

Læs også