- Har du lyst til at overtage gården, blev Jacob Hansen i 1989 spurgt af sin far. Det drejede sig om Lille Grammegård, der ligger sydøst for Aakirkeby på Bornholm.

- Ja, men det bliver ikke med køerne i den gamle bindestald. Så skal det være med kyllinger, for det har jeg prøvet et års tid, var svaret. Og dermed blev bedriften til en hønsefarm med opdræt af slagtefjerkræ, såvel høner som de kendte Bornholmerhaner.

Blandt de tre gårde, som Jacob Hansen havde arbejdet på siden han gik ud af 9. klasse, var Spageregård, hvor arbejdsgiveren, gårdejer Arne Koefoed, havde slagtefjerkræ, og i øvrigt var meget aktiv organisationsmand i fjerkræbranchen.

- Det var et arbejde, som havde interesseret mig, så det blev udslagsgivende for mit valg af produktion som landmand, siger Jacob Hansen, som i mellemtiden havde skiftet spor til VVS-branchen.

- Jeg var på Kærehave Landbrugsskole og gennemgik landbrugets grundskole, men senere gik jeg i lære som VVS-montør og blev udlært i 1988, hvorefter jeg har haft arbejde som svend siden. Men det kan også være nyttigt nu som selvstændig landmand, bemærker fjerkræproducenten.

Det gav en årsproduktion på 220.000 slagtekyllinger, som bidrog til driften sammen med 600 slagtesvin og arealet på 41 hektar. Dertil kom fortsat fuldtidsarbejde som VVS-montør, og det var situationen ved overtagelsen af gården. som skete i 1993. Det blev også driftens omfang frem til 1997.

I 1996 lukkede Danpo fjerkræslagteriet på Bornholm, og det blev selvfølgelig en alvorlig situation for de bornholmske producenter, men der blev taget håndfast fat på problemet.

Jacob Hansen fortæller, at man gik i gang med at stable en overtagelse på benene, og både bornholmske firmaer og producenterne selv skød penge i etableringen. Slagterikapaciteten var ikke tilstrækkelig udnyttet, så der skulle flere stalde til.

Seks producenter var med ved videreførelsen af slagteriet og fire af dem byggede stalde. I dag er der fire producenter på Bornholm. Den ene af de lukkede, fik sin produktionsandel videreført af de øvrige, og Jacob Hansen har ved leje af staldbygningen på den anden, St. Hallegård, overtaget den anden produktionsandel.

- Jeg forøgede kyllingeproduktion med 220.000 efter at have bygget en tilsvarende stald som i 1989, så det var en fordobling til i alt 440.000 slagtekyllinger. Slagtesvinene blev sat ud ved samme lejlighed og jeg ophørte med fuldtidsarbejde som VVS-montør, siger Jacob Hansen.

Supplementet med forpagtningen af den 1.100 kvadratmeter store staldbygning på St. Hallegård kom i 1999, og det blev en forøgelse af produktionen med 160.000 slagtekyllinger årligt. St. Hallegård ligger otte kilometer fra Ll. Grammegård, men stadig i Aaker sogn.

Samme år som forpagtningen af stalden indledtes, blev der købt en nabogård på 22 hektar og i 2000 blev der forpagtet 20 hektar, så det aktuelle markareal ifølge markplanen i dag udgør 82,7 hektar.

Vinterhveden lægger beslag på 54,5 hektar, hvor der dyrkes hvede af sorten Bill.

- Vi udnytter selvfølgelig hveden til kyllingeproduktionen og Bill hveden er kendetegnet ved et godt indhold af protein, og så er den rimelig kortstrået. Det er faktisk en fordel, når halmen anvendes til dybstrøelse, forklarer Jacob Hansen.

12,3 hektar skal tilsås med Annabell vårbyg, og bliver almindelig salgsvare som foderbyg. Ifølge Jacob Hansen er det mest af nød på grund af det våde efterår i 2001, hvor en dræning måtte opgives. Den skal med nu til foråret, hvis det i det hele taget kan lade sig gøre.

To af markerne har lidt voldsomt med sygdoms- og ukrudtsproblemer, så var der behov for en sanerende vårafgrøde. Derfor er der 7,5 hektar med havre som sælges, men mon ikke der også bliver lidt til hestene på gården.

- Så bliver der 8,4 hektar tilbage i omdriften, som er græs der udgør brakarealet. Til seks procents efterafgrøde bliver sået 6,7 hektar med græs (rødsvingel) om foråret og nedmuldes om efteråret, nævner Jacob Hansen.

- For eksempel ville en frøafgrøde kræve andre maskiner og udstyr, så den afgrøde har jeg fravalgt, uanset, at jordforholdene faktisk ville være ideelle, som adskillige landmandskolleger også beviser, bemærker den bornholmske fjerkræproducent.

I maskinparken er en af vognene, der laster 14 tons, udstyret med suge-/trykanlæg. Så den er ideel, når Jacob Hansen selv flytter afgrøder. Til kornafgrøderne er der i øvrigt plads til 5.000 tønder fordelt på to plantørringsanlæg.

- Så jeg har endnu ikke haft behov for anden medhjælp, men ved en mulig udvidelse vil det blive aktuelt med ekstra medhjælp. Derfor vil det naturligvis kræve særlige overvejelser, erkender Jacob Hansen.

Han fremhæver nu også, at den mest uvurderlige hjælper er hans kone, Charlotte, som er deltidsbeskæftiget ved kyllingepasningen. Hun har flair for at passe dyrene, men derfor bliver der alligevel tid til et halvtidsjob i administrationen i et lokalt byggefirma.

- Charlotte ordner også regnskabet for bedriften på Lille Grammegård, og med sin uddannelse fra Toldkammeret, giver det godt grundlag for en mindre revisor regning, konstaterer husbonden med tilfredshed.