Foreslår udmatrikulering af næringsstofudledning

- Det er fuldkomment tåbeligt, at strukturen i dansk landbrug skal styres af harmonikravet, mener direktør og driftsleder Frank Johansen fra Civagaard ved Dronninglund i Vendsyssel.

- Kravet om, at retten til at producere husdyr knyttes til ejerskabet af jord, betyder jo, at produktionsretten kapitaliseres. Det er jo, hvad der er sket på grund af bestemmelserne om ejerkravet i miljølovens harmonibestemmelser.

- Med hensyn til næringsstofudledningen skal miljølovgivningen selvfølgelig overholdes. Men måske skulle man i miljølovgivningen se lidt mere på, hvor meget næringsstof de enkelte jordtyper kan bære, mener Frank Johansen.

- Set med mine øjne, bør strukturen styres af landbrugslovens bopælskrav, og ikke af, om produktionsanlægget ligger på den ene eller anden matrikel.

- Første skridt mod at fjerne de uheldige virkninger ved miljøloven er at udvikle teknologien, så næringsstofferne kan separeres fra gyllen. Her vil vi se en masse muligheder, og det er positivt, hvis det bløder op på kravet om ejerskab til jorden.

- Man må dog huske, at den ny teknologi ikke fjerner næringsstoffer, men gør det muligt at fordele det mere fornuftigt. Det ser jeg store perspektiver i.

- Her på Civagaard opleves det sådan, når vi for eksempel af sundheds- og staldmiljømæssige grunde, selv producerer vore sopolte, at denne - for os at se fornuftige - produktionsform, lægger beslag på en del af produktionsretten.

- Det ville da være fint, hvis poltestaldens næringsstofudledning kunne tilhøre en bestemt planteavlsgård i nærheden, nævner Frank Johansen som eksempel på en mere smidig miljølov.

- De næringsstoffer, som eksempelvis poltestalden her hos os producerer, kunne eventuelt udmatrikuleres til en bestemt ejendoms jordtilliggende, som derefter naturligvis ikke kan tilføres næringsstoffer andre steder fra.

- Dermed kunne der åbnes muligheder for bedre arbejdspladser og mere effektive produktionsenheder, hvis for eksempel flere jordejere kunne være sammen om at drive en stor enhed med husdyrbrug, tænker Frank Johansen.

Kun under opstarten i 1999 er der ført levende grise ind i det 1.050 søer store staldanlæg på Civagaard i Vendsyssel. Frem for indkøb af polte styres de avlsmæssige forbedringer i stedet gennem omhyggelige registreringer, udvælgelse og en krydsningsstrategi, driftsleder Frank Johansen kalder for »super-zig-zag«.

- Miljøet og sundhedsstyringen i besætningen er den primære årsag til, at vi i avlsarbejdet kun rekrutterer dyr, der er født og opvokset i besætningen, siger Frank Johansen.

- Det er jo fuldstændigt urealistisk at tænke i saneringer af besætninger i den her størrelse. Det drejer sig i stedet om, at de grise, vi leverer, er negative overfor alle betydende sygdomme, fastslår han.

- Jeg synes, det er lidt uretfærdigt, at vi som producenter kommer sidst, og ikke har samme tilgang til avlsornerne som opformeringsbesætningerne, efter at avlerne har hentet, hvad de vil have. Vi opformerer jo også, selv om det er til os selv.

- Der i mod har jeg fuld forståelse for, at avlerne skal kunne udvælge de bedste dyr til deres arbejde. De står jo for vores fælles produktudvikling.

- For tiden ligger Landrace jo en gris foran i kuldstørrelse. Derfor har vi valgt at indkrydse med Landrace frem for Yorkshire, og inseminerer alle LY polte med Landracesæd, forklarer Frank Johansen.

- I praksis betyder det, at vi ved 80 procent af løbningerne anvender Landracefædre og kun Yorkshire i 20 procent. På den måde kommer 80 procent af besætningen til at stå med Landracefædre mod normalt 50 procent af hver.

- Derfor taber vi i mine øjne ikke noget ved selv at producere poltene, selv om det altid kan diskuteres, hvad prisen for egne polte vil være. Hvis vi sætter prisen som omkostningen ved at lave poltene selv, kan vi lave dem til omkring det halve af den pris, vi skal betale for polte hos en opformeringsbesætning.

- Man kan naturligvis regne det her ud på mange måder. Regner man prisen på poltene som værdien af den mulige produktion, man ellers kunne have fået, bliver de naturligvis dyrere, erkender Frank Johansen.

- Det har naturligvis sine ulemper, men jeg mener, fordelene er flere. Vi ved jo, at polte får færre grise pr. kuld end anden og tredje lægs søer. Dels får vi lejlighed til at sortere nogle fra på grund af deres produktionsegenskaber, og dels er der stor forskel på at udvælge blandt et kuld på 14 frem for et kuld på otte.

- Fordelene er, at dyrene har været gennem hele systemet én gang og dermed er fortrolige med miljøet. Det ville vi ikke få med, hvis vi alene prioriterede poltene efter indeks.

På ornesiden vælger vi efter stor spredning og forventer hele tiden at have orner, der ligger med indeks mellem 120 og 130.

- Ved fødslen randklippes ørerne på smågrisene. 14 dage senere tildeles hver gris et ID-nummer i form af et øremærke i venstre øre. ID-numrene er fortløbende og øremærkets farve viser desuden kommende far-race.

- I poltestalden forsynes de desuden med transpondernummer og et sonummer, hvorefter de er klar til at komme ud i produktionen.

- Skulle en af grisene tabe et øremærke, kan vi med så godt som 100 procents sikkerhed alligevel identificere dyret. Kun, hvis vi laver en fejl ved randklipningen og noget samtidigt går galt i forbindelse med kuldudjævning, kan jeg forstille mig, det kan smutte, siger Frank Johansen, der sætter denne risiko nær nul.

- Skulle jeg, efter de første par års erfaringer med staldanlægget her på Civagaard ønske, at jeg havde projekteret noget anderledes, ville jeg gerne have haft en større poltestald.

- Poltestalden er dimensioneret efter det frafald, der kan være på 20-22 uger. Men da vi kører med produktion af syv kilos grise, og dermed har de udvalgte længere tid i poltestalden, ville jeg hellere kunne tage 24 fra om ugen. Så kunne jeg sortere endnu hårdere og løbe 15 polte om ugen. Med en faringsprocent på 85 ville det passe bedre, siger han.

Denne artikel er fra Civagaard A/S ved Dronninglund i Vendsyssel. Civagaard A/S blev stiftet i 1999 og er et datterselskab under Dansk Primær Landbrug A/S (DPL). Første artikel om bedriften blev bragt den 4. marts 2002.

Direktør, medejer og daglig driftsleder for aktieselskabet Civagaard A/S er Frank Johansen (billedet). Øvrige medejere af selskabet er DPL samt Anders Bundgård og Michael Bundgård.

Produktionen af syv kilos grise på Civagaard fra 1.050 søer i løsdrift i et nybygget produktionsanlæg, som er godkendt til UK-produktion. Alle grisene sælges til samme aftager.

Alt foder til produktionen indkøbes på grundlag af tilbudsgivning blandt udvalgte leverandører og efter specifikationer udarbejdet af driftslederen. P.t. er Vrå Andel

hovedleverandør til Civagaard.

Gården har i øvrigt en hjemmeside med adressen www.civagaard.dk. Herfra er der ligeledes et link videre til DPL’s hjemmeside.