Temamøde om din forretningsidé

Erhvervshus Midtjylland og Djursland Landboforening indgik i slutningen af 2023 en aftale om et nyt samarbejde, som skal hjælpe landbrugets nye erhvervsfremmende idéer godt på vej ved at tilbyde gratis vejledning.

Nu har Deltidsudvalget i Djursland Landboforening arrangeret en temaaften for dig, som måske går rundt med en forretningsidé i tankerne eller måske allerede er gået i gang, men mangler sparring i processen.

Der er oplæg ved Niels Nørskov, som har et stort kendskab til Djursland. Han er oprindeligt uddannet agronom og har arbejdet som markedschef hos Seges. Derudover har han drevet egen virksomhed og er en erfaren projektleder fra både nationale- og EU-projekter.

Derudover vil Phillip Schmidt, Schmidts Jordbær, og Simon Hedegaard, Hedegårdens Vinavl, dele ud af deres erfaringer med at starte virksomhed op.

Arrangementet finder sted på landbocenteret i Følle, Føllevej 5, 8410 Rønde den 29. februar om aftenen.

Mødet er gratis, men tilmelding hos Djurslands Landboforenings hjemmeside eller tlf.: 87912000 skal ske senest den 27. februar.

Læs også