Patriotisk Selskabs planteavlskonference satte fokus på tilpasningen til klimaændringer, regelforordninger og nye metoder.
Vintermånederne er tid for planteavlerne at gøre status over sidste års høst og dyrkningssæson, men også at bruge erfaringerne og hente ny viden til den forestående sæson.
Et fast programpunkt hos Patriotisk Selskab er årets planteavlskonference sidst i januar måned. Her bliver medlemmer og andre deltagere opdateret af både selskabets egne rådgivere og indlægsholdere udefra.
Et lige så fast programpunkt er indledningen af chefkonsulent Erik Andkær Pedersen, som hvert år klokken 9.30 præcis indtager scenen for at gennemgå de vigtige erfaringer fra sidste år og udsigten for det kommende vækstår.
Tidlig såning var en fordel - visse steder
- I ser jo alle tilbage på et meget specielt år med tørke i foråret og masser af sommerregn. Og hvor hveden i efteråret 2022 til gengæld kunne sås tidligt efter en tidlig høst. Udbyttetallene viser, at tidlig såning var en fordel, ligesom det var i tørkeåret 2018. Set over perioden 2018-2023 har det dog ikke udmøntet sig i bedre udbytter, pointerede Erik Andkær Pedersen og viste en planche, hvor periodens udbytter i gennemsnit lå på faktor 105 for tidligt sået hvede og 107 for den sent såede hvede.
- Men, fortsatte han, der er store geografiske forskelle. I sortsforsøg ved Holeby på Lolland hentede man 1.700 kg i merudbytte ved tidlig såning, på lignende fynske forsøg mistede man sidste år 300 kg pr. hektar hvede.
Også indenfor de enkelte sorter var der i tørkeåret 2023 store variationer. Den velkendte Kubik-sort tabte 1.200 kg pr. hektar i forhold til gennemsnittet fra 2021-2022, mens eksempelvis den sammenlignelige KWS Dawsum tilsvarende hentede 200 kg pr. hektar.
- Med til den tidlige hvedesåning hører også risikoen for havrerødsot, sorte aks og goldfodsyge. Det kan også give større problemer med græsukrudt, påpegede chefkonsulenten.
Vigtig dræning
Med henvisning til de voldsomme nedbørsmængder i efteråret og fortsættende regn her i vinter lød der en kraftig opfordring til at sørge for dræning og vedligeholdelse af drønledningerne, når det bliver muligt.
- Optimal dræning kan sagtens give 30 procent i merudbytte i form af bedre forhold for plantevæksten og dermed længere vækstsæson. Samtidig giver det flere markdage til både gødskning og planteværn, som det blandt andet har været aktuelt her i vinter for sprøjtning med Kerb mod agerrævehale i rapsen.
Erik Andkær Pedersen påpegede overfor de 230 fremmødte konferencedeltagere, at det ved etablering af nye dræn vil være en fordel at lægge større rør og dermed øger vandføringsevnen. Med tanke på de stigende nedbørsmængder, vil det være en god investering.
- Miljøstyrelsen påpeger samtidig, at regulativerne ikke må være en hindring for miljømålene i vandløbene, tilføjede han og henviste til risikokortene for våde og vandlidende marker, som kan ses på Landmand.dk.