Dansk Limousine Forening arrangerer stor avlsdyrsauktion

Foto: Dansk Limousine Forening
Lørdag den 23. marts er der igen avlsdyrsauktion hos Dansk Limousine Forening.
I år afholdes foreningens attraktive auktion for anden gang i Brørup Markeds auktionslokaler.
Syv tyre, to køer og tre kvier skal under hammeren.
Der blev besøgt 24 forskellige besætninger, og 60 dyr blev beset for at udvælge de 12 katalognumre til årets auktion.
Fire ud af de fem hundyr, der kommer under hammeren, er drægtige.
Tre ud af de fem hundyr er genetisk hornede.
Endelig er en homozygotisk polled løbekvie udtaget til auktionen primært på baggrund af en ekstraordinær høj genomisk test for hunlige egenskaber.
Dørene åbner kl. 10.00, og limousineauktionen starter kl. 12.30 – katalognumrene bliver udbudt til salg i tilfældig rækkefølge.