bannerPos

Energinet øger erstatning til Baltic Pipe-lodsejere

Selv om Energinet har valgt at øge erstatningssatser ved strukturskader overfor landmænd, der bliver berørt af Baltic Pipe-ledningen, så er lensgreve Stig Bille-Brahe-Selby, Rønningssøgaard, på forhånd kritisk overfor det statslige energiselskabs udmelding. Foto: Erik Hansen

AF: HENNING K. ANDERSEN

JOURNALIST
19-10-2020 21:46
En undersøgelse har vist, at Baltic Pipe-projektet skaber større strukturskader på marker. Derfor øger Energinet nu erstatningstaksterne til lodsejerne. Udmeldingen mødes med skepsis hos en lodsejer.

Anlægsarbejdet ved Baltic Pipe-ledningen er ikke gået så smertefrit, som man havde håbet på hos Energinet. I sidste uge kom det frem, at arbejdet med gasledningen, der går over Danmark fra Sønderjylland over Fyn til Sjælland og videre til Polen, bliver forsinket, og at arbejdet med ledningen på Sjælland først bliver færdig i sommeren 2021.

Og nu har en undersøgelse, der er lavet af Seges, vist, at mængden af strukturskader på landbrugsjord bliver værre end først antaget. Og derfor øger det statslige energiselskab erstatningerne til de berørte lodsejere. 

Satser var ikke tidssvarende

Seges-undersøgelsen har således konkluderet, at de nuværende erstatningssatser ikke står mål med de skader, der kan forventes. Det skyldes blandt andet, at taksterne er opgjort på baggrund af undersøgelser tilbage fra 1970’erne, som er blevet tilpasset nutidige forhold. Samtidig skelnede taksterne i første omgang ikke mellem arbejde under optimale forhold, arbejde under varierende vejrforhold og arbejde udført på våde jorder, som giver større skader.

Det er ændret med de nye takster.

Erstatningen for middelsvær strukturskade stiger fra 2,05 til 3,95/4,54 kroner pr. kvadratmeter, og svær strukturskade stiger fra 3,70 til 5,13 kroner pr. kvadratmeter. 

Det medfører, at erstatningen for strukturskade på et 32 meter bredt arbejdsbælte stiger fra cirka kr. 92.000 pr. km til mellem 103.700, 115.200 og op til 126.700 kr. afhængigt af vejrforholdene under anlægsarbejdet, oplyser Energinet.

- Vi har hele tiden arbejdet med at give erstatningen for strukturskade med det samme i stedet for at vente på, at skaderne viser sig. Nu har vi fået dokumenteret, at vi kan se frem til større skader, end vi først har regnet med. Derfor synes vi også, at det er fair, at vi hæver taksterne, så de bedre matcher de skader, vi må forvente kommer, siger Ole Daugaard Buhl, der er chefkonsulent i Energinet. 

Har baggrund i landbrugssamarbejde

Undersøgelsen, der er årsag til de forhøjede erstatningssatser, er lavet, efter at Energinet i juni 2019 udgav en folder sammen med 12 lokale landboforeninger, der beskriver, hvordan Baltic Pipe etableres på landbrugsjord. 

I folderen beskrives blandt andet principperne for erstatning af strukturskader i jorden, som skyldes, at jorden presses sammen under maskinerne ved forundersøgelser og anlægsarbejde, hvilket i en årrække kan give dårligere udbytte.

Udbetaling af erstatning sker både aconto efter de arkæologiske undersøgelser, og samlet efter at anlægsarbejdet er afsluttet. Folderen bliver nu udgivet i en opdateret udgave med de nye takster.

Har dårlige erfaringer

En af dem, der bliver påvirket af Baltic Pipe-byggeriet er Stig Bille-Brahe-Selby, der er lensgreve på Rønninge Søgaard i Ullerslev på Østfyn. 

Han har tidligere fået lagt gasledninger i sin jord og kan i forbindelse med Baltic Pipe-anlæggelsen se frem til at få gravet cirka syv hektar jord op. Han er på forhånd kritisk overfor udmeldingerne fra Energinet.

- Som jeg ser det, er det her en charmeoffensiv fra Energinet overfor lodsejerne. Hvor meget der reelt er i det, tør jeg ikke helt svare på endnu. Men mine erfaringer er, at vi aldrig helt får dækket vores tab, siger han til Effektivt Landbrug. 

Ifølge lensgreven er der risiko for, at der opstår strukturskader, der aldrig vil forsvinde, hvis det er dårligt vejr under anlægsarbejdet.

- I forvejen er de forhold som erstatningerne bliver givet under ret illusoriske efter min mening, siger Stig Bille-Brahe-Selby og fortsætter:

-  For vi har jo fået lagt gasledninger på vore jorde tidligere, og det forsvinder jo aldrig, hvis jordene er kørt i stykker. Og hvis man er heldig, og vejret er godt, så sker der jo ikke det store. Men det kommer jo fuldstændig an på, hvordan vejret er, når de kommer. 

Skjulte strukturskader dækkes 

Strukturskader i jorden aftager ikke altid som forventet i de første år efter et anlægsarbejde. Det kan for eksempel have med konkrete jordbundstyper og nedbørsforhold på anlægstidspunktet at gøre. Derfor dækkes tabet hos den enkelte lodsejer også, hvis de nye takster mod forventning skulle vise sig ikke at dække skaderne på længere sigt. Lodsejeren kan indtil 10 år efter anlægsarbejdet henvende sig til Energinet, som sammen med lodsejeren vil lave en samlet, endelig opgørelse og dække de faktiske tab:

- Vi arbejder efter det princip, at vi erstatter de tab, lodsejeren lider. Derfor har vi hele tiden sagt, at hvis det efter 10 år viser sig, at der er permanente skader i jorden, så laver vi en samlet opgørelse og giver en erstatning, der dækker den permanente værdiforringelse. Det princip holder vi fast i, men det nye er, at vi udbetaler mere umiddelbart efter anlægsarbejdet i stedet for at vente på at skaderne viser sig, siger Ole Daugaard Buhl.

Strukturskadeerstatningen er én blandt flere typer af erstatning, som lodsejerne får, når Baltic Pipe skal lægges på deres jord. Lodsejerne modtager erstatning for de begrænsninger, der tinglyses med en servitut på deres jord, f.eks. at de ikke kan bygge helt tæt på rørledningen. Størrelsen af den erstatning fastsættes i forbindelse med ekspropriationen. Derudover får lodsejerne også erstatning for tabte afgrøder og for eksempel driftsulemper under forberedelserne og selve anlægsarbejdet.

Anlægget af Baltic Pipe-gasledningen har det seneste år været genstand for flere trakasserier mellem myndighederne og flere lodsejere. Således har lodsejere fra Stenderup-halvøen-initiativet udtaget stævning i tre tilfælde overfor Energinet. De berørte lodsejere, der står bag initiativet, mener ikke, at den planlagte ekspropriation af ejendomme ved byggeriet er gyldig. 

henning@effektivtlandbrug.dk

telefon 61 20 96 66

Regeringen vil have gravet de døde mink op igen

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) fortæller, at Fødevarestyrelsen er ved at finde ud af, hvordan man skal håndtere de døde mink fra de to massegrave, som i sidste måned blev oprettet ved Karup og Holstebro.

Miljøminister nedtoner spildevandsproblem

Det er uanstændigt og unuanceret, når miljøminister Lea Wermelin (S) holder fast i fortællingen om, at spildevandsudledningen kun udgør 10 procent af belastningen til vandmiljøet, mener Jørgen Evald, faglig direktør i BL.

Spirende kødkvæg-optimisme frem mod nytår

Det danske marked har fået mere luft, hvilket især er takket være den forestående nytårshandel, hvor oksekødet kommer i centrum. Det løfter kødkvægstillægget i denne uge med 25 øre pr. kg.

Danske Agrolab tester pesticider i Midtsverige

Heroppe i det midtsvenske kan afprøves flere pesticider og sorter end i Danmark, og under lidt barskere vinterforhold.
Side 1 af 1988 (39746 artikler)Prev1234567198619871988Next