Strejke lukker produktionen hos Australiens største sukkerproducent

Foto: Wilmar Sugar
Australske Wilmar Sugar and Renewables er tvunget til at lukke sine otte sukkermøller i op til 16 timer på grund af en strejke torsdag blandt fagforeningsmedlemmer.
Det sker på baggrund af et ønske om bedre lønaftale blandt medlemmerne, skriver nyhedsmediet Reuters.
Ifølge sukkergiganten vil nedlukningerne koste sukkerrørsavlere en indtægt på omkring 3,5 millioner australske dollar (16,1 millioner kroner).
Wilmar er Australiens største sukkerproducent og producerer mere end 2 millioner ton sukker til en værdi af omkring 6,8 milliarder kroner om året, hvoraf det meste eksporteres.
Mens selve strejken kun er en time lang, fortæller sukkerproducenten, at den sikre nedlukning og genstart af kedler og turbiner tager noget længere tid.
Wilmars møller udgør det økonomiske centrum for samfund på landets varme og fugtige nordøstkyst, hvor sukker er en stor industri.
Endnu en strejke er planlagt den 24. juli, forlyder det sig.