Mens mange har nydt sommerferien med afslapning og ferie, har man haft travlt på hovedkontoret hos Viking Genetics i Assentoft ved Randers.
Årsagen er, at virksomhedens svenske afdelinger i Skara og Falkenberg er blevet nedlagt som led i en større strategi for bedre effektivitet. Det betyder, at alle tyrene snart skal samles i Kronjylland. Det skriver Erhvervplus.
Lige nu står der omkring 400 tyre i staldende i Assentoft. De bærer alle på specifikt fremavlet DNA, som betyder, at de kan give bedre slagtekvæg eller en højere fedt- og proteinværdi i mælken. I fremtiden skal der udover tyre også huses kvier i Assentoft, og ved at samle det hele under samme tag sikrer Viking Genetics, at man effektivt kan avle videre på tyrene.
For at sikre plads til både tyre og kvier har man derfor haft gang i byggeriet af to nye stalde de seneste måneder. Efter planen skal staldene stå færdige til efteråret.
Næstformand i genetikvirksomhed vælges til formandsposten