Midt- og vestjysk revisionsfirma opkøber OL Revision

Sagro I/S ejer 90 procent af Revenu, den resterende del er fordelt mellem Thomas Tinghøj og Jens Elkjær Larsen, der har den bestemmende indflydelse i virksomheden. Fra venstre: Laura Linde og Thomas Tinghøj. Foto: Revenu
Det midt- og vestjyske revisionsfirma Revenu så dagens lys i 2021 og har siden haft fokus på at give mindre virksomheder en god og personlig rådgivning og service. I sin treårige levetid er Revenu gået fra 20 til 27 medarbejdere og har fået opbygget et kundegrundlag på 950 kunder, men det bliver nu endnu større.
Revisionsfirmaet har nemlig opkøbt OL Revision med afdelinger i Varde og Rødding, og som har 400 kunder samt 14 medarbejdere. Thomas Tinghøj, der er adm. direktør i Revenu, glæder sig over købet.
- Det er ingen hemmelighed, at vi gerne vil have mere volumen, og vi ser et stort potentiale i OL Revision, siger han.
Også hos OL Revision er der tilfredshed med sammenlægningen og samtlige medarbejdere samt Laura Linde og Janne Poulsen, der ejer OL Revision, fortsætter i Revenu efter overtagelsen.