Adm. direktør i DLG-koncernen Kristian Hundebøll har i over et årti ledt grovvaregiganten gennem en omfattende udvikling og oplevet både højde- og lavpunkter i selskabet gennem sine mere end 20 år i selskabet. Nu er han klar til at give plads til næste styrmand i virksomheden, som han mener afleveres i fin form.
Fra direktionsassistent i 2001 hos DLG til adm. direktør i en af landets største virksomheder.
Kristian Hundebølls saga i den danske grovvaregigant har været lang og med mange nedslag. Men som enhver anden saga, har det også en ende.
I starten af juli meldte DLG-koncernen ud, at koncerndirektøren i samarbejde med bestyrelsesformand Niels Dengsø Jensen havde besluttet, at tiden var inde til et generationsskifte.