Sønderjysk importør af kinesiske entreprenørmaskiner går konkurs

Allerede i starten af januar var der skriveri om, at M. Poulsen/Løma ApS i Løgumkloster kæmpede for livet.

I starten af 2023 overtog M. Poulsen/Løma ApS den danske import af kinesiske Sany, der på verdensplan er blandt de allerstørste mærker indenfor entreprenørmaskiner.

Med overtagelsen af importen var ambitionerne høje i den sønderjyske maskinforretning. Det er dog langt fra gået efter planen, og i starten af januar 2025 skrev JydskeVestkysten, at M. Poulsen/Løma ApS kæmpede for livet.

De hårde tider i landbruget havde påvirket firmaet, som var under rekonstruktion. I sidste uge berettede JydskeVestkysten så, at det fremgik af Statstidende, at M. Poulsen/Løma ApS er gået konkurs.

Det sker efter, at Retten i Sønderborg mandag i sidste uge afsagde et dekret om at retten har taget firmaet under konkursbehandling. Konkursbehandlingen er sat i værk efter en begæring, der blev modtaget i retten den 8. januar.

Læs også