Efter en lugtmåling i december i lokalområdet nær den store insektfabrik, Enorm Biofactory i byen Flemming, blev målt til at være 11 gange højere end den tilladte grænseværdi, haglede det ned med klager fra naboerne.

Medstifter og meddirektør Jane Lind Sam fik imidlertid fortalt, at insektfabrikken har investeret 30 millioner kroner i et lugtrensningsanlæg, men at det ikke har været tilstrækkeligt.

Nu tager sagen en ny drejning. Enorm Biofactory har nemlig fået flere frister til at dokumentere, at man kan overholde kravene til lugt. Senest blev fristen forlænget til onsdag 19. marts.

Miljøstyrelsen har ifølge DR Nyheder noteret, at lugtgenerne er meget mindre end i december. Men eftersom man endnu ikke er i mål, taler Miljøstyrelsen for første gang om muligheden for at standse produktionen.

- Vi har nogle pligter i forhold til lovgivningen, og derfor overvejer vi lige nu, hvad vores næste handling skal være, og det kan altså indbefatte, at vi varsler et standsningspåbud, siger kontorchef i Miljøstyrelsen Jan Reisz til mediet.

I den forbindelse kan det betyde, at virksomhedens drift kan blive delvist eller helt lukket ned. Ledelsen i Enorm Biofactory har imidlertid ingen kommentarer til DR om mødet med Miljøstyrelsen.