Danmark risikerer at misse sit mål om 100 procent grøn gas i gasnettet, hvis politikerne ikke griber ind nu. Det advarer direktør i Biogas Danmark, Lars Kaspersen, om ifølge Landbrugsavisen.

- Lige nu er situationen selvfølgelig presset og kalder på politisk handling, hvis man har ambitioner om udbygning af biogas og grøn gas i nettet, siger han til mediet.

Efter energikrisen er naturgasprisen faldet markant, mens prisen på biomasse er steget. Samtidig er markedet for oprindelsescertifikater under pres, og biogasprojekter sættes i bero.

Han efterlyser blandt andet et iblandingskrav for grøn gas og fritagelse for CO2-afgifter, som direktøren mener vil gøre det attraktivt at bruge grøn gas frem for fossil gas.

Biogas Danmark ser et stort potentiale, særligt i transportsektoren og ved brug af græs som biomasse. Men foreningen understreger, at uden klare rammer risikerer udviklingen at gå i stå.

Landets største producent, Shell Biogas, tabte i 2024 knap 700 millioner kroner. Flere producenter har underskud eller marginale gevinster, der hæmmer udbygning

Business