Landmeco ansætter 38-årig nordjyde som salgsansvarlig i Danmark
Morten Jakobsen er blevet ansat som salgsansvarlig i Danmark for Landmeco, og han har siden barnsben haft sin gang på landet.

Landmeco har ansat en salgsansvarlig i Danmark. Arkivfoto: Landmeco
Den vestjyske producent af fjerkræudstyr, Landmeco, har, som led i sin ambition om at øge fokus på det danske marked, ansat 38-årige Morten Jakobsen som salgsansvarlig i Danmark.
Helt fra barnsben har han haft sin gang på landet, da hans forældre driver planteavl, og hans baggrund har derfor givet ham en god forståelse for landmandslivet.
Han er uddannet VVS- og energispecialist og har siden 2003 arbejdet over hele landet med løsninger til både private og landbrug. Han har erfaring med installationer i kvæg-, svine- og fjerkræstalde, og han har derfor et godt kendskab til de praktiske udfordringer, som landmænd møder i hverdagen.
I sin nye stilling hos Landmeco skal han blandt andet stå for salget af slagtekyllinger og ægproduktion.
- Jeg ville tage springet, mens jeg stadig havde energi og lyst, for når jeg bliver 70 år, er det nok for sent at kaste sig ud i et nyt eventyr på arbejdsmarkedet, siger han i en pressemeddelelse og fortsætter:
- Samtidig vil jeg sige, at selvom Landmeco og kyllinger er nyt for mig, handler det i bund og grund om den kundekontakt med landmanden, som jeg har haft i mange år, og som jeg stadig finder stor glæde i at hjælpe med at finde de rigtige løsninger.

38-årige Morten Jakobsen er ny salgsansvarlig i Danmark for Landmeco. Foto: Mikael Sand