27,9 millioner på bundlinjen.

Det er facit for Glerup A/S med base i Silkeborg, der netop har præsenteret sit regnskab for 2024/25.

Det er samtidig en tilbagegang på 14,3 millioner kroner fra året før, hvor årsresultatet lød på 42,2 millioner kroner.

Ledelsen i Glerup A/S, der er moderselskabet af datterselskaberne Investeringsselskabet af 20/9 1999 A/S, Udsigten Silkeborg ApS, Hotel Fjellerup Feriecenter ApS og Samson Group A/S, anser det seneste resultat som utilfredsstillende.

- Resultatforventningen for regnskabsåret 2024/25 var et resultat før skat i niveauet 50-60 millioner kroner. Koncernens udvikling i såvel omsætning som resultat anses samlet på baggrund af ovenstående som værende mindre tilfredsstillende i et udfordrende år, står der i ledelsesberetningen.

Glerup har været udfordret af en kraftig opbremsning i slutkundernes investering, som man oplevede tilbage i juli kvartal 2023, som er fortsat stort set uændret i hele regnskabsåret 2024/25. Opbremsningen i investeringer af Samson maskiner har været begrænset, mens investeringen i Pichon maskiner er faldet markant. De øvrige datterselskaber er derimod forløbet som forventet, beskriver ledelsen i sin beretning.

På bagkant af det seneste regnskab forventer koncernen et positivt resultat for indeværende regnskabsår i niveauet 15-30 millioner kroner.

RegnskaberBusiness