Fonterra har gennemført salget af datterselskabet Mainland Group til Lactalis pr. 31. marts 2026. Ifølge bestyrelsesformand Peter McBride markerer salget et vigtigt skridt mod en mere fokuseret fremtid.

Med frasalget kan den newzealandske mejerikoncern nu koncentrere sig om sin kerneforretning som global B2B-leverandør af mejeriprodukter.

Adm. direktør Miles Hurrell fremhæver, at ressourcer og investeringer fremover målrettes Ingrediens- og Foodservice-områder, som skaber størst værdi for landmændene. Samtidig indleder man et langsigtet samarbejde med Lactalis, hvor Lactalis bliver en væsentlig kunde.

- Lactalis bliver en af vores vigtigste Ingredients-kunder, mens vi fortsætter med at levere mælk og andre produkter til de frasolgte aktiviteter, siger direktøren.

Fonterra laver en skattefri kapitaludlodning på 2 dollar pr. aktie, svarende til 3,2 milliarder dollar (11,9 milliarder kroner). Udbetalingen sker den 14. april 2026.

Fonterra fastholder indtjeningsforventningerne for 2026 på 50-65 cent pr. aktie med mål om niveauet fra 2025 inden 2028.

Business