Claus Meyer bliver forperson for advisory boardet i BioSustainability Design Fellowship Programme, som Teknologisk Institut står bag med støtte fra Novo Nordisk Fonden med 73 millioner kroner.

Programmet skal fra 1. september 2026 uddanne erfarne profiler til at skabe grøn forandring i fødevaresektoren.

- Vi skal løfte de mest talentfulde mennesker i den nye generation, fastslår kendiskokken.

- Jeg har brugt store dele af mit liv på at arbejde hands-on med konkrete projekter. Det er en stor tilfredsstillelse at få lov at bidrage mere strategisk. Teknologisk Institut samler talentfulde mennesker og opkvalificerer dem inden for behovsdrevet innovation. Det er en platform med enormt potentiale, siger Claus Meyer. Pressefoto

Forløbet varer 10 måneder og samler deltagerne i tværfaglige teams, der gennem feltarbejde hos værtsvirksomheder skal udvikle og teste løsninger på konkrete udfordringer i fødevareværdikæden.

- Metoden kræver, at industrien har mod på at åbne dørene op og lukke friske øjne ind. Vi søger netop nu værtsvirksomheder til første runde med opstart midt i september, der gerne vil prøve kræfter med metoden for at få en ny vinkel på deres udfordringer og bud på mulige løsninger til branchen, fortæller Louise Krogh Johnson, Teknologisk Institut, programdirektør for BioSustainability Design i en pressemeddelelse.

Første ansøgningsrunde gav 115 ansøgere til 12 pladser. I pilotfasen 2026-2030 skal 64 fellows uddannes.

BusinessPlanter