Første store kommercielle skridt blev taget i denne uge for det vertikale landbrug Nordic Harvest
Efter flere måneders øveperiode produceres der nu for alvor i disse dage i lagerhallen i Høje Taastrup. Man har nemlig nået en milepæl i denne uge i Nordic Harvest, der vil lære danskerne at spise grøntsager, der hverken er groet i jorden eller i den friske luft.