Syngenta Nordics kan berette om fremgang på både top- og bundlinje i virksomhedens seneste regnskab.
Syngenta Nordics A/S kan bryste sig af at have hævet bundlinjen med knap 29 procent.
Virksomheden, der er en del af Syngenta Group, som er en af verdens største landbrugsvirksomheder med 48.000 medarbejdere i over 100 lande, har omsat for 338,8 millioner kroner mod 317,4 millioner kroner året før.
Det har ført til et resultat på 9,2 millioner kroner i 2021, hvilket er en stigning fra 7,2 millioner kroner i 2020.