Nye højder hos Danish Agro

Danish Agro har – ligesom DLG – nu præsenteret et årsregnskab for 2022, der byder på tal, som med længder er højere end noget andet, grovvarekoncernen nogensinde har præsenteret. Omsætningen tog et hop på 34 procent i forhold til 2021 og steg fra 44 til 59,1 milliarder kroner.

Endnu større bliver det, når man kigger på driftsresultatet. EBITDA steg med 54 procent og er således gået fra 1,3 til knap 2 milliarder kroner. Resultatet efter skat fordobles og passerer for første gang milliarden og lander på 1,03 milliarder kroner, oplyste koncernchef Henning Haahr på et online-pressemøde.

Grovvarekoncernen består af fire forretningsområder; agribusiness, machinery, special feed og food. Og det er særligt i førstnævnte, der dækker over den traditionelle grovvareforretning i ind- og udland, at man finder sin vækst.

Agribusiness er det klart største segment i Danish Agros forretning og har i 2022 taget et omsætningshop på 40 procent, så man derved lander en toplinje på 49,1 milliarder kroner. Driftsresultatet stiger samtidig 77 procent og lander på 1,4 milliarder kroner.

Forsyningsudfordringer

- Markedet har været præget af forsyningsudfordringer inden for blandt andet gødning, råvarer og foder og en stor volatilitet, fortæller Henning Haahr.

Alligevel sætter man indtjeningsrekord i Baltikum, Polen, Tyskland og Ungarn. Konkret vækstede man 57 procent i Baltikum, Danish Agros tredjestørste marked, og nåede en omsætning på 10,7 milliarder kroner.

- Et i forvejen højt driftsresultat i 2021 på 200 millioner kroner i samme region nåede i 2022 helt op på 480 millioner kroner. Et resultat, der både er båret af prisstigninger, men også af øgede volumener, fortæller koncernchefen.

- I Baltikum er vi lykkedes med en stærk aktivitet inden for både gødning, planteværn og såsæd. Hvor vi særligt inden for gødning er lykkedes med at source gødning andre steder, end vi sædvanligvis har gjort fra Rusland. Og dermed har vi kunnet forsyne vores kunder, og flere kunder, i Baltikum med gødning, siger Henning Haahr.

Gode tal fra Tyskland

I Polen stormer man ligeledes frem og har hævet sin omsætning med 85 procent, så man nåede en toplinje på to milliarder kroner. Den helt store gode nyhed for den danske grovvarekoncern er dog det tyske marked, hvor man er stoppet med at tabe penge.

I Tyskland er Danish Agro til stede gennem datterselskabet Ceravis, som man har sammen med Vestjyllands Andel og tyske Agravis. I flere år har selskabet været underskudsgivende, men i 2022 kom gennembruddet med et driftsresultat på 226 millioner kroner. Omsætningen er blevet øget med 57 procent og når op på 13,3 milliarder kroner.

- Jeg har tidligere sagt, at vi var på rette vej. Vi har gennemført de strukturelle og organisatoriske tiltag, som skulle gennemføres (i Tyskland, red.). Og nu var det sådan set hårdt arbejde og fokus på driften, der skulle til. Så det er en stor glæde, at vi har outperformed vores budgetter så markant, som vi har i 2022, siger Henning Haahr. 

Presset maskindivision

Danish Agros maskindivision, som primært er bygget op omkring import og forhandling af Claas-maskiner, har været den afdeling, hvor forsyningsudfordringerne har præget allermest. Alligevel vækster man både i top og bund.

Omsætningen lander på 6 milliarder kroner, en stigning på syv procent i forhold til 2021. Driftsresultatet stiger med 28 procent og ender på 267 millioner kroner. Når man taler om antal solgte maskiner, er selskabet gået en smule tilbage.

Til gengæld er priserne på nye maskiner steget med mellem 15 og 20 procent, forklarer Henning Haahr. Særligt er man gået tilbage på antallet af solgte mejetærskere, dels på grund af leveringsudfordringer, dels på grund af en fabriksomlægning hos Claas i Harsewinkel.

- Det har betydet, at vi har fået nogle længere leveringshorisonter på nye maskiner. På mejetærskere skal man vente mindst seks-ni måneder. Det betyder, at der allerede er udsolgt til høsten ’23. Og faktisk tæt på omkring juletid. Så det er en ny situation, vi må forholde os til, siger Henning Haahr.

Egenkapitalen hos Danish Agro stiger fra 5,8 til 6,8 milliarder kroner, og soliditetsgraden øges fra 29,1 til 29,6 procent.