Arla overtager fuldt ejerskab over joint venture

Arla tager nu fuld kontrol over permeatpulverproducenten MV Ingredients – en joint venture, som virksomheden har været en del af sammen med den engelske mejeri-ingrediensvirksomhed Volac igennem 10 år. Oprindeligt var begge parters ejerandel på 50 procent.

Arla vil i en periode fortsætte med at sælge flydende valleproteinkoncentrat (WPC) til Volac.

- Vi har haft en meget succesfuld periode med MV Ingredients siden starten i 2010, oprindeligt med Milk Link, senere med Arla Foods Ingredients. Ved stiftelsen af joint venturet bragte Volac et væld af valleforarbejdningsekspertise, som komplementerede Milk Links produktion af overlegne råvarer. Som med ethvert joint venture kommer der et tidspunkt, hvor det er det rigtige for begge parter at komme videre, og jeg glæder mig over, at vi tager afsted på fremragende vilkår og ser frem til at fortsætte vores forhold, siger Richard Jones, MD, Whey Nutrition Division hos Volac.

- MV Ingredients behandler rå valle, der kommer fra Arla Foods-ejede Taw Valley-mejeri, og muligheden for at tage fuld kontrol over valle, der allerede er produceret inden for Arla Foods, er en fantastisk mulighed, forklarer adm. direktør for Arla Foods Ingredients, Henrik Andersen.

Læs også