Infrastrukturfond har sat 5,5 milliarder af til energiprojekter

Den danske kapitalfond Copenhagen Infrastructure Partners (Cip) har afsat 5,5 milliarder kroner til investeringer i energiprojekter, herunder biogas, i Europa og Nordamerika. Det skriver Agriwatch.

Cip har allerede købt Tønder Biogas, der, når det engang står færdigt, forventes at blive et af Europas største biogasanlæg. Derudover var Cip i forhandlinger om at købe det nordvestjyske anlæg Maabjerg Energy Center, der dog endte i hænderne på biogasanlæggets leverandørforening, der lå inde med en forkøbsret.

Til Agriwatch fortæller partner i Cip dog, at man har »masser af andre muligheder«, man kan investere i. Fonden går efter at investere i mellem fem og syv energiprojekter og indlemme dem i sin fond »Advanced Bioenergy Fund«.

Læs også