Dansk producent af minigrise vil lancere en mikrogris, der kan spare kunderne for store omkostninger til udvikling af ny medicin.
Jo mindre en mængde af dyr medicin, som det er nødvendigt at teste af på grisen, jo billigere bliver det.
Dét er den primære cost benefit-analyse, der ligger bag en nyudviklet minigris, Göttingen Micropig, som den danske producent af minigrise, Ellegaard Göttingen Minipigs A/S, nu løfter sløret for.