Tidligere landbrugskommissær frygter, at landene selv fortolker regler: - Det kan skade Danmark

Vi skal værne om den fælles europæiske landbrugspolitik.

Sådan lyder formaningen fra Mariann Fischer Boel, tidligere landbrugskommissær i EU. Advarslen kommer i en tid, hvor nye EU-kommissærer er på vej til at blive endeligt godkendt, og hvor CAP – den store aftale, der definerer den europæiske unions landbrugspolitik – snart skal genforhandles.

- Jeg synes, at jeg i en halv snes år har set, at tingene går i retning af en re-nationalisering af den europæiske landbrugspolitik, og det er en meget bekymrende tendens, der i hvert fald aldrig vil gavne danske landmænd, siger hun.

Svigersønnen bander over efterafgrøderne

Den 81-årige ekspolitiker er tydeligvis i fin form, når hun – med den næsten 30 år yngre journalist i hælene – viser rundt i omegnen af bopælen på Søvangsvej i Kerteminde. Det er ingen tilfældighed, at vi først skal betragte udsigten til lillestranden med de engang så talrige fjordfiskere plus dernæst de økologiske hestebønner på en tilstødende mark. Mariann Fischer Boel har således altid brændt for fødevareproduktion. Hjemme fra ”Søvang” følger den tidligere godsejer fortsat med i landbrugsnyhederne, og de er ofte af den mindre positive slags.

- Danmark har jo jævnligt overimplementeret EU-reglerne, men det bliver værre, når man så åbner op for, at landene nærmest kan implementere – og i hvert fald fortolke – reglerne, som man vil. Den politiske nerve i Danmark vil typisk have et ønske om at gå videre end alle de øvrige medlemslande, siger hun.

‑ Jeg kan garantere dig for, at vores svigersøn Axel blandt andet er forbandet over alle de efterafgrøder, han er tvunget til at så. Og det er en farlig udvikling i højere og højere grad at begrænse landmandens råderet over, hvordan han eller hun vil drive sit landbrug. Selvfølgelig må og skal der være tilpasninger og fleksibilitet over landegrænserne. Men det er en farlig vej at gå, hvis udviklingen fortsætter, og vi på dén måde kaster vrag på den fælles europæiske politik. Det vil måske være godt for små bjergbønder men ikke for de større bedrifter i blandt andet Danmark. Og de danske landmænd er faktisk superkonkurrencedygtige med en fælles europæisk politik på området, tilføjer Mariann Fischer Boel.

Glad for den grønne trepart

CO2-afgiften kan godt betragtes som et tegn på dansk overimplementering, men lige nøjagtig her er den tidligere landbrugskommissær imponeret over den nylige aftale i den grønne trepart:

- Det var en bunden opgave for dansk landbrug at understøtte den grønne trend for at imødekomme det omgivende samfunds krav. Opgaven har været sværere for Landbrug & Fødevarer end for Danmarks Naturfredningsforening, fordi landbruget under alle omstændigheder ville miste lidt, når man ændrer på udgangspunktet, mens naturfredningsforeningen i alle tilfælde ville kunne prale af, at det går ”i den rigtige retning”. Det er vildt imponerende, hvad L&F har præsteret med dén aftale, lyder det fra Mariann Fischer Boel.

‑ Selv om jeg ofte har skoset især røde regeringer for at gå for langt indenfor miljø- og fødevarepolitik, er jeg absolut ikke modstander af den grønne omstilling, understreger hun.

Modstand mod liberalisering

Hun husker tilbage på sin egen tid som landbrugskommissær som ”vildt fantastisk” og de ”utvivlsomt bedste år i mit politiske liv”. Hvilket ikke mindst skyldes sammenligningen med det på mange måder betændte, hjemlige, politiske miljø, hun som fødevareminister forlod tilbage i 2004.

- Jeg havde overtaget Fødevareministeriet efter Ritt Bjerregaard, og da Socialdemokratiet mistede regeringsmagten, forsvandt pludselig den konsensus, der ellers altid havde været mellem Socialdemokratiet og Venstre om EU-politikken. Det blev bøvlet at skulle være afhængig af Dansk Folkeparti, der jo som bekendt er imod EU. Det var, som om man i dansk politik gik mere efter manden end bolden, og her blev EU-systemet en helt anden bane at spille på. Jeg følte mig ikke jagtet på samme måde. De få danske journalister i Bruxelles havde ikke landbrug som topprioritet. Det var virkelig helt anderledes, forklarer hun.

Arbejdsløs blev den danske landbrugskommissær dog ingenlunde. Det ville også være synd at sige, at konflikterne udeblev. Som når Mariann Fischer Boel eksempelvis kæmpede for at gøre europæisk landbrug mere konkurrencedygtigt ved at afskaffe blandt andet sukker-, kartoffelstivelses- og ikke mindst mælkekvoter, ligesom man påbegyndte en udfasning af eksportrestitutionerne.

- Selvfølgelig skabte det modstand. Men det var jo vanvittigt at se folk stå og hælde god mælk ud. Vi havde brug for noget fleksibilitet i lovgivningen og lavede derfor en liberaliseringsreform hvert år, husker Mariann Fischer Boel.

Indrejseforbud i det sydlige Frankrig

Den danske kommissær kan også tage æren for at fjerne EU-støtten til udskibning af levende kvæg til Libanon – en tradition, som primært italienske bønder og i mindre grad skibenes sammenstuvede køer havde nydt godt af. Desuden afskaffede hun EU’s forpligtigelse til at opkøbe overskudsproduktion af (dårlig) vin – en ordning der ellers havde været en indbringende kattelem for adskillige vinproducenter fra især Italien, Frankrig og Spanien.

Kommissæren erindrer også, hvordan mælkebøndernes traktorer ofte invaderede rundkørslen foran kommissionens kontorbygning, hver gang der havde været rådsmøder i Bruxelles.

- De var mere hårdtslående, end danske landmænd nogensinde ville være. De pløjede græsplæner op, satte ild til halmballer og tømte gyllebeholdere ned i ristene over metroen. Selv fik jeg på et tidspunkt indrejseforbud til det sydlige Frankrig, fordi man ikke kunne garantere for min sikkerhed, fortæller Mariann Fischer Boel.