EU-støtte: Nej tak til øget national selvbestemmelse

At EU’s medlemslande hver især skal have større råderet over unionens budget, klinger måske positivt i manges ører. Men dansk landbrug – og erhvervets politiske støtter – synes absolut ikke om, at man fra EU-Kommissionens side foreslår at dele 27 konvolutter med landbrugsstøtte ud til nationerne, der så nærmest efter forgodtbefindende kan fordele pengene.

Dén konklusion kan man roligt drage efter et debatmøde hos Spiras forleden. Her havde den lokale landboforening og partiet Venstre i fællesskab inviteret til aftenmøde om fremtidens landbrug i EU. Og der var bred enighed om at bekæmpe kommissionens forslag.

- En sådan renationalisering må og skal vi sikre os imod. Vi forlanger tværtimod lige konkurrencevilkår fra nord til syd og fra øst til vest i Europa, som Landbrug & Fødevarers direktør for klima og EU, Niels Peter Nørring, formulerede det.

- Det ville være et farvel til den fælles, europæiske landbrugspolitik, der er en af hjørnestenene i EU-samarbejdet. Og det bekymrer mig rigtig meget, supplerede Venstres Europa-parlamentariker Asger Christensen.

Markante ændringer i vente

Arrangørerne i Kolding ønskede med mødet at stille skarpt på visionerne, mulighederne og udfordringerne for fremtidens landbrug i EU, fordi den europæiske landbrugspolitik står overfor store ændringer. Ikke nok med at landbrugsbudgettet skrumper, og en øget national selvbestemmelse indgår i EU-Kommissionens budgetforslag. Der er ligeledes lagt op til at indføre et støtteloft på 100.000 euro per bedrift.

- Et sådant støtteloft vil betyde, at vi går fra at have den nødvendige, fælles landbrugspolitik til at lave socialpolitik. Jeg tror nu heller ikke, at det bliver vedtaget. Men man skal være klar over, at der er vidt forskellige interesser på spil i EU. Tænk på, at 90 procent af kontinentets bønder har under 10 hektar jord, lød det fra Asger Christensen.

Venstres miljø- og fødevareordfører i Folketinget, Erling Bonnesen, var helt på linje med såvel Niels Peter Nørring som Asger Christensen. Lidt mere diplomatisk var til gengæld Bonnesens og Christensens partifælle, fødevareminister Jacob Jensen, som på mødet ikke direkte tog afstand fra hverken renationalisering eller støtteloft. Men som dog alligevel med andre formuleringer fik sin holdning ud mellem sidebenene:

- Vi har med det danske EU-formandskab en oplagt mulighed for at præge det spor, der nu lægges ud til den næste CAP-reform. Et kæmpe slagsmål i de forhandlinger bliver opgøret mellem fødevareforsyning og landdistriktsstøtte. Og misforstå mig ikke: Landdistriktsstøtte på anden vis er rigtig fint. Men fra den danske regerings side har vi interesse i via landbrugsstøtten at bakke op om både effektivitet og knowhow i fødevareerhvervet og dermed en konkurrencedygtig produktion, sagde ministeren.

Udenlandsk interesse for grøn trepart

Jacob Jensen afslørede samtidig, at hans udenlandske landbrugsminister-kolleger spørger nysgerrigt ind til den hjemlige aftale om Den Grønne Trepart. Om end han i Kolding indrømmede, at forliget næppe nogensinde bliver kopieret én til én i noget andet land:

- Der er enorm interesse for det, vi har gjort her i Danmark – hvor det jo på den ene side lykkes at tage jord ud, mens man giver incitament til og understøtter nye teknologier. I har som landmænd truffet et både modigt og nødvendigt valg ved at gå med i dén aftale. Og det er værd at huske, at hvis I ikke havde været med i dén aftale, havde andre gjort det udenom jer, understregede Jacob Jensen overfor forsamlingen af fortrinsvis landmænd.

Han slog fast, at regelforenkling bliver et af de markante indsatsområder i den næste CAP, og at danske landmænd også her kan se frem til direkte indflydelse:

- Landbrugskommissær Christophe Hansen er faktisk ret lydhør, men han er nødt til at have nogle konkrete indspark for at kunne lave reel politik. Så I må hjertens gerne komme med endnu flere forslag til regelforenkling og afbureaukratisering, sagde Jacob Jensen.

Opgør med bureaukratiet

Asger Christensen – der udover at være politiker i Bruxelles og Strasbourg også er landmand hjemme i sydjyske Jordrup – understregede samtidig, at der p.t. eksisterer et ægte engagement i hele EU-systemet til at tage livtag med bureaukratiet.

- Nogle af jer tænker sikkert, at det har man sagt de seneste 40 år. Men jeg har aldrig oplevet en større vilje til at gøre noget ved det end nu. Langt de fleste ser nødvendigheden af at tage konkurrencen op med såvel USA som Kina og derfor at gøre det mere enkelt at være både borger og virksomhed i Europa, sagde han.

Derfor bliver det også essentielt for EU at bane vejen for mere smidige generationsskifter af landbrugsbedrifterne. Noget, som EU-Kommissionen lægger op til i form af både økonomisk og rådgivningsmæssig opbakning.

- De unge er dygtigere til at tage nye teknologier i brug, og det er derfor også i klimasammenhæng helt afgørende, at nye generationer får lyst til at tage over, forklarede Asger Christensen.

Han blev presset af en drillende Niels Peter Nørring:

- Vi ser frem til, at et stærkt parlament retter op på den ulige konkurrence, som kommissionen har lagt op til, sagde L&F-direktøren – og smilede skævt til Asger Christensen.

- Nu er jeg den eneste dansker i Europa-Parlamentets landbrugsudvalg, men jeg skal da gøre mit til at kæmpe for et levedygtigt landbrug og dermed en høj grad af fødevareselvforsyning. Det vil samtidig være med til at skabe noget liv på landet, lovede Venstre-manden.

Renovering af Miljøstyrelsen, tak

De mange fremmødte i Spiras-domicilet kom med en hel del indspark til både politikerne samt repræsentanterne for Landbrug & Fødevarer plus Økologisk Landsforening. Blandt andet mente Danske Kartoflers formand Carl Heiselberg, at der skal meget mere fart på godkendelsesproceduren indenfor hjælpemidler:

- Vi skal have renoveret Miljøstyrelsen, sagde han.

Den lokale landboformand Henrik Jessen perspektiverede hele aftenens debat med sin beskrivelse af et studiebesøg i Canada:

- Derovre rydder man skov for at skabe landbrugsjord. Det er en helt anden verden, og det er man nødt til at være klar over i EU, sagde han.