Landbrugsstyrelsen overvejer at udbetale 750.000 kr. til nyetablerede landmænd

Når EU’s landbrugsreform skal udmøntes herhjemme, kan det komme på tale, at ordningen for unge, nyetablerede landmænd ændres, så de får udbetalt hele støtten fra start.

I dag indebærer støtteordningen, at udbetalingen udstrækkes over fem år. En engangssum helt fra start ville øge en nybagt, ung landmands likviditet i det første års tid.

Landbrugsstyrelsen gør sig overvejelser over, om sådan en ordning kan lade sig gøre at skrue sammen blandt andet uden, at den bliver for bureaukratisk, eller at der bliver for stor risiko for, at pengene spildes, hvis en ung landmand hurtigt går konkurs, oplyser enhedschef Jesper Loldrup.

- Vi kigger på mange ting. Både på de erfaringer, vi kan finde fra andre lande, der siger noget om effektiviteten. Men også på administrationen af sådan en ordning. Det skal også være nemt for os at understøtte sagsbehandlingen, hvis vi skal sidde og kigge forretningsplaner og den slags igennem. I sidste ende er det en afvejning af begge dele.

Det bliver i sidste ende op til Folketingets politikere at beslutte, om man i Danmark beholder den gamle model eller beslutter sig for en engangsbetaling, som benævnes “etableringsstøtte”.

Støtteordningen har haltet

I forvejen har både EU’s landbrugsministre, parlamentet og kommissionen lagt sig fast på, at EU’s øremærkede støtte til unge landmænd skal forhøjes. Herhjemme kommer det til at indebære, at det samlede beløb vil stige fra 500.000 kroner til 750.000 kroner, som bliver et loft på krav fra Europa-Kommissionen. I hele EU er der som i Danmark store problemer med at få unge landmænd ind og afløse de ældre generationer på landbrugsejendommene.

EU afsatte i årene 2007-2020 i alt 9,6 milliarder euro (71,5 milliarder kroner) på landbrugsbudgettet til at fremme generationsskifter med støtteordningen. Det var en fordobling i forhold til årene 2007-2013. Den Europæiske Revisionsret kulegravede i 2017 effekten af støtteordningen og skrev i en såkaldt særberetning om den:

- Den overordnede konklusion er, at EU’s støtte til unge landbrugere er baseret på en mangelfuld udformet interventionslogik, som ikke præciserer de forventede resultater og virkninger. Støtten bør målrettes bedre med henblik på at fremme et effektivt generationsskifte.

Organisationer med på råd

Landbrugsstyrelsen har erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer med på råd. Her har bestyrelsen endnu ikke taget stilling, oplyser EU-politisk chef Niels Lindberg Madsen. Landboungdom har i et udvalgsarbejde herom med L&F opfordret til et ja til etableringsstøttemodellen, oplyser Jonas Elitsgaard Jensen, som er formand for ungdomsorganisationens politiske udvalg.

Nogen afgørende forskel på effekten på gårdhandler vil det dog ikke have, hvilken model politikerne end vælger. Det vil dog være en bedre hjælp, hvis de unge landmænd kunne få udbetalt hele støtten med det samme, mener han.

- Hvis det skal hjælpe noget, så er det etableringsmodellen, der skal til. Det hjælper væsentligt mere at få pengene med det samme end at få dem udbetalt over fem år. Så skal man ikke betale renter det første år for at låne ekstra, siger Jonas Elitsgaard Jensen.