Landbrug & Fødevarer: Ny reform kræver stærk kommission

I den kommende landbrugsreform kommer hvert land til at bestemme mere selv, og reformens succes afhænger af, at kommissionen formår at holde medlemslandene op på samme ambitionsniveau, mener klimachef i L&F.

KLIMASTRATEGIER Den nye reform kan godt være med til at hjælpe den grønne omstilling på vej uden at skævvride konkurrencesituationen, hvis Europa-Kommission viser sig stærk nok, når reformperioden går i gang.

Det mener Niels Peter Nørring, der er klimadirektør i Landbrug & Fødevarer på baggrund af de kompromisforslag, der foreløbigt er på bordet i forhandlingerne om den kommende EU-Landbrugsreform.

- Der er nogle helt klare ambitioner, om at få landbruget til at bidrage til den grønne omstilling, og vi kommer til at mærke det i landbruget, siger han.

Det grønne islæt i den nye reform kommer især fra det nye begreb eco-schemes, der på dansk formentlig bliver oversat til grønne ordninger. De grønne ordninger er tiltag, som en stor del af den direkte landbrugsstøtte fremover vil blive knyttet op på. Og hvilke tiltag, der kommer til at gælde for at være en grøn ordning, kommer til at være op til de enkelte medlemslande.

Ideen er dermed at give frihed til hvert land til at finde ud af hvilke tiltag, man vil bruge, for at nå et fælles mål.

Kræver ens ambitioner

- Jeg tror, på at det kan være en god måde at gøre det på. For der er en ambition om, at hele EU's landbrug skal forbedre sig markant på klimaområdet, men udfordringerne er forskelligt for hvert land. Så det giver god mening, siger Niels Peter Nørring.

Men det kræver, at kommissionen under reformperioden stiller krav til de enkelte lande.

- Kommissionen er ansvarlige for, at reformen bliver udmøntet, og derfor er det også vigtigt, at de sørger for, at hvert enkelt medlemsland lever op til de krav, der bliver stillet i den nye reform, så selvbestemmelsen ikke bliver skævvridende, siger han.

Hvor den direkte landbrugsstøtte primært hidtil er blevet udbetalt alt efter hvor meget landbrugsjord, man som landmand dyrker, vil en stor del af støtten med den nye reform blive øremærket 1-årige initiativer, der styrker miljø, natur eller klima.

For hver landmand vil en stor del af støtten således være afhængig af, at landbruget følger en af disse grønne ordninger. Hvor stor en del af støtten, der fremover bliver afhængig af de grønne ordninger, ligger ikke fast, før den endelige reform er færdigforhandlet. Men det kan komme til være op til mellem 20 og 25 procent.

Risiko for vrid

Derfor kan det gøre en stor forskel, hvis ikke de grønne ordninger ligger på nogenlunde samme ambitionsniveau for hvert land.

- Det er klart, at det er et stort hug i den direkte støtte. Så hvis kravene ikke er på det samme niveau, så er der en risiko for, at det kan forvride konkurrencen betragteligt, hvis ikke Europa-Kommisionen formår at stille krav til hvert enkelt lands strategier, siger Niels Peter Nørring.

- Det er godt, at der er mulighed for at leve op til de kommende grønne krav på forskellige måder for hvert land. Men det er vigtigt, at det kun er vejene hen til at opfylde kravene, der er forskellige, og ikke selve kravene, siger han.

Rådet for Grøn Omstilling har ligesom flere andre grønne interesseorganisationer forholdt sig skeptisk til, om de grønne ordninger, der bliver en del af den kommende EU-landbrugsreform, har skrappe nok krav. Organisationen studsede blandt andet over, at efterafgrøder var i spil til at være et initiativ, der kan tælle som grøn ordning. Det er for basalt et tiltag, lød det fra organisationen.

- Ideen bør jo være, at man får ekstra støtte, hvis man forbedrer sig i forhold til, hvor vi står nu. Eco-scheme-ordningen giver ikke mening, hvis ikke vi sætter kravene højt nok. Og der var desværre en tendens til, at kravene blev svækket lidt for meget under Europa-Parlamentets afstemning, lyder det fra seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling, Leif Bach Jørgensen.

Markant ændring

Hos Landbrug & Fødevarer tror man dog bestemt, at de kommende ordninger kommer til at være konkrete forbedringer i landbruget.

- Der er lagt op til, at det skal være nye tiltag, der løfter niveauet i forhold til det eksisterende. Og det er da også vores holdning, at når der bliver skåret så markant i landmændenes direkte støtte, at man skal sørge for, at det kommer til at gå til initiativer, hvor den klimavenlige effekt er veldokumenteret, siger Niels Peter Nørring.

Han understreger, at selvom han mener, at modellen med grønne ordninger, som hvert land selv bestemmer, er god, så er det et markant, økonomisk slag for landmændene.

- Det er en markant ændring, at en så stor del af støtten kommer til at afhænge af, at man ændrer sit landbrug. Det er et hårdt krav for nogle af de landmænd, der i forvejen kæmper med økonomien, og med en markant nedgang i den direkte støtte kan det være vanskeligt at investere i den grønne omstilling. Derfor er det også helt afgørende for os, at de nye ordninger kan bruges af alle landmænd, og at de giver en økonomisk belønning i form af en incitamentsstøtte, mener Niels Peter Nørring, klimadirektør i Landbrug og Fødevarer.

Hvornår bliver reformen færdig?

Siden Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd hver især kom frem til deres forslag om en ny reform i slutningen af oktober, har repræsentanter fra de to institutioner samt Europa-Kommissionen forhandlet for at nå frem til det kompromis, der skal udgøre den endelige reform.

Disse forhandlinger er lukkede for offentligheden, og derfor er der ikke kommet nogen officielle meldinger undervejs om, hvilke knaster, der skal files og hvor langt, vi er fra en færdig reform. Det er dog sandsynligt, at det blandt andet handler om, at kommissionen gerne vil have gjort reformen endnu mere miljø- og klimavenlig, end der i efteråret var flertal for i Det Europæiske Råd og i Europa-Parlamentet.

Forlydender går nu på, at forhandlingerne formentlig går langt ind i foråret. Og det er formentlig ikke sandsynligt, at den færdige aftale bliver klar i løbet af årets første kvartal. I forvejen er reformen forsinket med to år, da de nye regler fra reformen oprindeligt skulle have være trådt i kraft ved det netop overståede nytår. Nu er sigtet, at de vil træde i kraft ved indgangen til 2023.

Den overordnede EU-landbrugsreform skal udmøntes i medlemslandene i såkaldte, nationale strategier. Det ventes Folketinget at gå i gang med i foråret.

Læs også

Nu skal grønne ordninger aftales herhjemme
Dalum Landbrugsskole søger blåstempling fra UNESCO
Ingen fremtid uden bæredygtighed
Gods prøver sig frem med proteinholdige planter – det kan give mere EU-støtte
Danmarks første fuldskalafabrik for insektmel er på vej
Økologisk produktion kan være nok til at leve op til nye grønne EU-krav