Landbrugsreformen kan sætte mere skub i plantebaseret mad

EUs landbrugsstøtte kan bruges aktivt til at øge produktionen af plantebaserede fødevarer i Danmark.

Organic Plant Protein får sine råvarer fra Baltikum, hvor den norske leverandør af proteinmelet, Vestkorn, opkøber hestebønner og ærter. Og der er behov for at sætte mere skub i produktionen i Danmark af de to afgrøder for at blive selvforsynende også på sigt, siger Ulrich Kern-Hansen.

Det kan de danske politikere fremme ved at sikre producenter af hestebønner og ærter ekstra landbrugsstøtte med ordningen om såkaldt koblet støtte til hektarstøtten, som stadig bliver en mulighed i den kommende landbrugsreform. Også selv om EU ellers siden 2005 har trappet meget ned med at fremme produktionen af bestemte afgrøder eller animalske produkter på den måde. Fordi bælgplanter i princippet er selvforsynende med kvælstof, vil en storstilet dyrkning af de afgrøder også friholde vandmiljøet for en stor del af kvælstofbelastningen. Ligeså vil de binde meget kulstof i jorden.

- Der er masser af eksempler på, at EU-landbrugsstøtten har støtte dyrkningen af udvalgte afgrøder til fordel for andre afgrøder med ekstra hektarstøtte for at styre landbrugsproduktionen. Og det er de samme mekanismer, vi skal have sat i gang for proteinafgrøderne, siger han.

Det tror Ulrich Kern-Hansen kan få mere betydning end at give en særskilt investeringsstøtte via landbrugsstøtten til landmænd, som vil i gang med at dyrke proteinafgrøder til fødevarer.

De offentlige kantiner bør også tilskyndes af staten til at servere plantebaserede måltider for at gøre forbrugerne vante til at spise den slags, mener han.

CO2-afgift er uomgængelig

- Det er helt oplagt, at det offentlige tager ansvaret for, at de offentlige bespisninger får en stor andel af plantebaseret mad. Hvis regeringen kunne beslutte, at hvert andet offentlige måltid skulle være plantebaseret, så ville det få en enorm virkning på befolkningens opfattelse af mulighederne i det her. Man kan lave rigtig god mad, som hælder til den sunde side, uden at det bliver dyrere for de offentlige køkkener, hvis ellers de offentlige køkkener kan finde ud af at tilberede plantebaseret køderstatning på samme vis, som de bruger det ferske kød, som de får ind ad døren. Det vil skubbe på, at forbrugerne også får mere viden om plantebaseret mad og selv begynder at købe proteinprodukter, siger Ulrich Kern-Hansen.

Organic Protein Plant alene ville med en ekstra produktionslinje mod nu to styks kunne producere køderstatning til 400.000 daglige måltider, svarende til halvdelen af alle daglige måltider i de offentlige kantiner.

Det største skub til, at plantebaserede fødevarer vinder frem, vil være at indføre en CO2-afgift på klimabelastninger i landbruget, siger han. Det er kødproduktion og produktion af foderafgrøder hertil – og særligt konventionelt dyrket- som det især vil handle om.

Fødvareministeren er begejstret

- En CO2-afgift er helt nødvendig. Det er en effektiv måde at regulere forbrugeradfærden på. Kød er så klimabelastende, at det simpelthen skal være dyrere. I gamle dage sagde man jo, at det er forureneren, som skal betale for sin forurening. Her kan man sige, at forbrugeren skal betale for sit klimaaftryk. Det er lidt det samme, siger han.

Ulrich Kern-Hansen mener ligesom flere grønne NGO-organisationer, at en grøn omstilling af landbrug og fødevareindustri vil generere flere arbejdspladser, og ikke færre, når der skal produceres og slagtes færre dyr.

Isoleret set – skønner regeringens Miljøøkonomiske Råd - vil en ensartet CO2-afgift på også landbruget til at indfri regeringens mål om en reduktion af drivhusgasser på 70 procent per 2030 koste både landbruget og fødevareindustrien mange arbejdspladser. Henholdsvis 13-15.000 job for landbrugets vedkommende, svarende til 25 procent og 4000 job i fødevareindustrien svarende til otte procent.

Fødevareminister Rasmus Prehn besøgte for nylig fabrikken i Hedensted og erklærede sig meget begejstret over ny viden, som han sagde, at han havde fået om perspektiverne ved plantebaserede fødevarer.

Ulrich Kern-Hansen siger, at det er positivt, at regeringen også i forvejen har bebudet, at den er med på at fremme plantebaserede fødevarer.

Han fortæller, at han stadigvæk selv spiser kød, men noget mindre end før. Men han ser sådan på det, at der bør være mindre kød til rådighed for forbrugere, hvis det skal lykkes verden at redde klima, miljø og natur ved at fødevareforbruget globalt set bliver mere plantebaseret.

Skuffet over fredning af kødproduktion

Så han er skuffet over, at regeringen samtidig freder husdyrproduktionen under hensyn blandt andet til arbejdspladser i primærlandbruget og i fødevareindustrien. Og ligesom regeringens støttepartier og flere grønne NGO’ere tror han ikke meget på, at regeringens plan om at investerer i mere teknologiforskning til at imødegå klimabelastningen vil batte.

- Jeg deler bekymringen over, at man herhjemme i Danmark har så stærk en tro på, at der kan opfindes nye teknologier, der kan hjælpe os i mål med klimamålsætningerne. Det er bekymrende, at man er så berøringsangst over for at sige, at vi er nødt til at regulere noget mere direkte på de forhold, som vi ved belaster klimaet. Husdyrproduktionen især.

Også flere danske grønne NGO’ere presser på for at få nedbragt husdyrproduktionen. Dyrkning af foder til husdyr optager 82 procent af det danske landbrugsareal, mens kun 9,5 procent bruges til at dyrke menneskeføde i form af korn, kartofler, sukkerroer, grøntsager, frugt og bær, har Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse fremført på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Efter Ulrich Kern-Hansens mening skal der tages meget mere landbrugsjord ud til produktion af foder ud af drift. Det er ikke nok at tage lavbundsjorder ud. Foderproduktionen på markerne fylder alt for meget og forurener miljø og klima for meget, siger han og vil have kvæghold begrænset til bedrifter med kun græssende dyr.

- Man bør se på at tage meget mere landbrugsareal ud af produktion. Der kan tages meget større markareal med højt humusindhold ud af produktion, end der er lagt op til, og som ville bidrage markant til en reduktion af CO2-belastningen. Lad os få det taget ud af intensiv produktion og få sat nogle køer til at gå der, og lad markerne ligge som vedvarende græsmarker, og lad så det være vores primære, animalske produktion.

Stor interesse blandt landmænd

- Kødproduktion i sin traditionelle form, som dominerer kloden i dag, tror jeg, forsvinder. Den intensive svineproduktion, som vi kender i dag, tror jeg, også kommer under pres. Hvis ikke det bliver aa hensyn til klimaet, så bliver det af hensyn til risikoen for pandemier og dyrevelfærd. Svineinfluenza eller fugleinfluenza, som kan få et omfang ligesom corona-virus, og som er en risikofaktor uden lige, mener Ulrich Kern-Hansen

Organic Protein Plant har også løbende haft landmænd på besøg. Forleden troppede 10 landbrugsskoleforstandere op. Ulrich Kern-Hansen har også selv turneret med foredrag i landboforeninger. Så der er ikke manglende interesse for at give sig i kast med produktion af afgrøder til plantebaserede fødevarer, konstaterer han.

Selv store, konventionelle producenter har meldt sig interesseret i at omlægge til økologi for at gå med i sådan en business.

- Der er nogle af de helt store godser, som er interesserede og klart tænker i de baner. Der er også nogle af de store godser, som allerede er delvist omlagt til økologi, og som helt sikkert vil springe til, hvis der kommer en afsætningsmulighed for ærter og hestebønner i stor skala, og der er en god afregning. Hvis det sker, vil det gå stærkt. Det tror jeg på.

Læs også