Landbrugsreform skal gå en runde mere

Imod forventningerne lykkedes det ikke at lave en reform af landbrugsstøtten i slutningen af maj, og derfor ser man nu med spænding frem mod sidste uge af juni, hvor man skal forsøge at opnå enighed om klimavenlige regler og arbejdsmarkedsvilkår.

Hvis man som læser har fulgt med i forhandlingerne om reformen af EU's landbrugsstøtte, så har man efterhånden en del gange læst, hvornår der forventes at komme en aftale. Men det er gået i vasken flere gange. Og nu er der så igen en ny datoi slutningen af juni, man kan vente på.  

Det lykkedes nemlig ikke forhandlingspartnerne at komme frem til en aftale, da Europas landbrugsministre var samlet i Bruxelles i slutningen af maj til trilogforhandlinger sammen med Europa-Kommisionen og repræsentanter fra Europa-Parlamentet.

Undervejs var der ellers meldinger fra Portugals landbrugsminister, der aktuelt styrer forhandlingerne, der tydede på, at man ville kunne komme nå frem til en aftale i forbindelse med ministerrådets møder, der sluttede 29 maj.

Men alle parter måtte altså forlade forhandlingerne med uafsluttet sag, da man på fjerdedagen af forhandlingerne nåede frem til den erkendelse, at parterne stadig var for langt fra hinanden til, at man troede på, at enighed kunne nås samme dag. Det Europæiske Råd skrev i en pressemeddelelse, at det især var klimatilpasning og den såkaldte sociale konditionalitet, der var uenighed om.

Derfor må de europæiske landbrugere altså vente på næste møde i Ministerrådet for landbrugsministrene, før de kan få klarhed over, hvordan reglerne for den europæiske landbrugsstøtte kommer til at være, når vi træder ind i år 2023.

Uenighed om klimaambitioner

Under hele forhandlingsforløbet har det store stridsspørgsmål været, hvor store skridt man skal tage imod mere klimavenlige initiativer. I overensstemmelse med tidsånden har klimaet været det store tema, og det handler især om det nye begreb grønne ordninger, der på engelsk går under navnet eco-schemes, der er det nye instrument til at gøre landbrugsstøtten mere klimavenlig. Og det er også blandt andet dem, der er kamp om til det sidste.

De grønne ordninger dækker over klima- eller miljøvenlige 1-årige initiativer, som hvert landbrug skal sætte i gang for at få hele den direkte hektarstøtte, de er berettiget til. Men hvor stor en procentdel af hektarstøtten, der skal være bundet op på, at landbrug binder sig til et eller flere af de grønne initiativer, er altså stadig til diskussion. Standpunkter, der hos de forskellige parter bevæger sig mellem 18 og 25 procent, har altså ind til videre vist for svære at forene.

Ny faktor i landbrugsstøtten

Derudover har sociale emner og arbejdsmarkedsvilkår også fået en rolle i den fælles europæiske landbrugspolitik. Det er første gang, at arbejderes vilkår kan komme til at påvirke landbrugsstøtten.

Alt tyder på, at arbejdsmarkedspolitikken kommer til at have noget at sige i et eller andet omfang, så man i teorien kan blive trukket i sin støtte, hvis man ikke overholder visse krav til arbejdsmiljø. Her er det angiveligt stadig et stridspunkt, hvor lang tid landbruget skal have til at omstille sig til de nye regler på området.

Flere af de østeuropæiske landes landbrugsministre har forholdt sig kritisk, og derfor har Det Europæiske Råd ifølge det europæiske medie Politico.com forsøgt at få indført en indkøringsperiode, så arbejdsmiljøkravene ikke vil blive indført med fuld effekt ved den nye reforms indtræden i 2023. Men også dette er altså stadig til diskussion.

Og de diskussioner kan altså blive genoptaget 28. juni, når rådet af landbrugsministre mødes næste gang, og dermed skal gøre endnu et forsøg på at nå frem til en aftale, som både ministrene kan enes om, men som også kan stemmes igennem i Europa-Parlamentet.

Læs også

Nu skal grønne ordninger aftales herhjemme
Dalum Landbrugsskole søger blåstempling fra UNESCO
Ingen fremtid uden bæredygtighed
Gods prøver sig frem med proteinholdige planter – det kan give mere EU-støtte
Danmarks første fuldskalafabrik for insektmel er på vej
Økologisk produktion kan være nok til at leve op til nye grønne EU-krav