Når politikerne skal beslutte hvilke tiltag, der skal være eco-schemes, håber landmand Mikkel Juhl-Nielsen, at man kigger på, at administrationen skal være simpel
På Mikkel Juhl Nielsens landbrug på Djursland ved landsbyen Følle har man i flere år været med til at kigge på, hvilke initiativer, der kan gøre deres landbrug mere klimavenligt. For år tilbage tilmeldte Mikkel Juhl Nielsen sig nemlig den frivillige ordning hos Økologisk Landsforening, hvor de fik lavet en klimaopgørelse for deres landbrug og efterfølgende igangsatte en række klimavenlige initiativer.
Igangsættelsen af nye klimavenlige initiativer kommer formentlig til gården igen i 2023, når de danske landmænd skal drive landbrug efter den europæiske landbrugsreforms regler, hvis de vil have landbrugsstøtte.
Så denne gang bliver det mindre frivilligt. Omend der ikke er tale om tvang, så kommer over en femtedel af landbrugsstøtten til at være betinget af, at landbrugene igangsætter de såkaldte eco-schemes, der er bestemte klima- og miljøvenlige tiltag fra en liste som skal besluttes politisk her i løbet af efteråret. Hvis man ikke indfører et eco-scheme, ryger over en femtedel af støtten.
Og selv for en landmand som Mikkel Juhl-Nielsen, der her haft løbende fokus på klimatilpasning, er der tale om en markant ændring.
- Det kan jo lyde lidt voldsomt, at så meget af støtten kommer i spil, men det kommer jo naturligvis i sidste ende an på, hvilke tiltag, vi skal indføre, om det er for voldsomt eller om det bliver urealistisk, lyder det fra malkekvægsbonden, der har 250 kvæg og 200 hektar jord på sit landbrug.
I orden med flere klimakrav
- Som udgangspunkt er det jo fair, at der bliver stillet krav, når vi modtager så meget støtte, og især når vi arbejder ude i naturen, og vi er et udledende erhverv. Men der må gerne være en vis realisme, og så håber jeg, at vi bliver ordentligt informeret i tide. For der er jo ikke ret lang tid til 2023, siger han
Danmark skal som udgangspunkt have en strategi klar inden nytår for, hvordan man her i landet vil implementere reglerne fra den nye EU-landbrugsreform, der altså skal træde i kraft 12 måneder senere.
- Den frist må de i hvert fald meget gerne overholde, for det lyder jo til, at det kan blive nogle ret store ændringer for landmændene, og det skal i hvert fald ikke blive senere end et år før, at vi kan begynde at forberede os på det, lyder det fra Mikkel Juhl Nielsen.
Pas på administrationen
I det hele taget er det meget omstændighederne omkring de nye krav, som han har fokus på. De skal komme i god tid, de skal være gennemskuelige, og bureaukratiet skal ikke være for stort omkring dem.
- Det giver sådan set god mening at tage nogle flere krav ind til den direkte støtte i stedet for at flytte penge til søjle 2, som vi så skal bruge ressourcer og konsulenthjælp til at søge. Men det er jo kun en god idé, hvis papirarbejdet så ikke bare bliver endnu større for at man får hele sin direkte støtte. Det vil også gøre, at folk mere begynder at overveje, om det mon er det værd at igangsætte de klimavenlige initiativer. For selvfølgelig vil mange strække sig langt for at få de sidste 20 procent, men folk vil jo kigge på om investeringen og arbejdet giver mening i forhold til de penge, man får ind, siger han.
Han håber også på, at Landbrugsstyrelsens tidligere it-problemer kommer til at besværliggøre klimaindsatsen.
- Meget kan jo tyde på, at der kan blive endnu mere, vi skal indberette for, at vi får den direkte støtte, og så håber jeg da, at man når at få bygget et it-system, der kan klare det. Vi har jo set tidligere, at folk må vente på deres penge, og det skal vi jo meget gerne undgå.
Håber på brede initiativer
Hvilke initiativer, der kommer til at gælde som eco-schemes er endnu uvist og kommer formentligt til at blive formuleret i det klimaforlig for landbruget, som i øjeblikket bliver forhandlet på Christiansborg.
Regeringen har foreløbig lavet en liste med forslag, men hvordan den endelige liste kommer til at se ud, er altså stadig åbent.
På Djursland håber Mikkel Juhl-Nielsen på eco-schmes, der er brede nok til at de bliver relevante for så man som muligt.
- Det vil være rart med initiativer, der passer til mange forskellige slags landbrug, så alle kan være med. Også så vi rent faktisk får så mange med som muligt. Det er jo pointen, at så stor en del som muligt af landbruget skal være mere klimavenligt, siger Mikkel Juhl Nielsen.
Mikkel Juhl-Nielsen om mulige eco-schemes
Regeringen kom med deres udspil til at klimaforlig for landbruget i foråret med et udspil til de eco-schemes, der skal give landmændene adgang til de sidste 20-25 procent af den direkte landbrugsstøtte. Her er økologisk landmand Mikkel Juhl-Nielsens reaktion på nogle af de mulige eco-schemes, som regeringen har foreslået.
Økologisk areal:
- Jeg synes egentlig, at det er fair nok, at økologi kan komme til at tælle som et grønt initiativ. Vi lever op til nogle højere krav, der især gavner miljøet, så det vil også gavne miljøet, hvis sådan en ordning kan få flere til at gå over til økologi.
Mere plads til biodiversitet:
- Det giver rigtig god mening, og jeg håber også, at de får lavet nogle regler, der kommer så tæt på bruttoarealmodellen som muligt. Jeg tror, de fleste landmænd har nogle arealer, som de ikke taber ret meget ved at lade dem stå udyrkede.
Omlægning til dyrkning til plantebaserede fødevarer:
- Den synes jeg ikke er så god. Den er lidt smal. Jeg tror ikke, at det er så mange, den er aktuel for. Og den virker også lidt svær at dokumentere, for hvad nu hvis afgrøderne ikke bliver til noget? Desuden synes jeg også sådan noget skal være drevet af efterspørgslen. Hvis folk vil have plantebaserede fødevarer, så skal landmændene nok begynde at dyrke dem, tror jeg.