- CAP-reformen skævvrider markedet

EU’s landbrugsstøtte bør aftrappes gradvist, siger planteavler Jan Petersen fra Aulum.



- Jeg er ret afslappet over for det her med, at der skal braklægges, fordi vi nok ikke kommer uden om, at der skal være lidt mere plads til naturen. Hvis vi kan braklægge en lille smule, mod at vi så får lov til at producere igennem for fuld hammer på resten, så, synes jeg, er det fair nok, siger Jan Petersen.

I de seneste årtier har forpagtning været i fremgang og rundede i 2018 1 mio. ha svarende til næsten 40 pct. af landbrugsarealet. I 1982 var blot 17 pct. af jorden forpagtet. Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen 18. maj 2018, Danmarks Statistik.


Bedrifter, som forpagter mindst 50 pct. af den jord, de dyrker har været støt stigen de gennem årene fra 8 pct. af alle bedrifter i 1982 til 18 pct. i 2018. Ser man alene de bedrifter, som forpagter al deres jord, så er denne gruppe i samme periode steget fra 2 til godt 4 pct. De besidder tilsammen knap 9 pct. af landbrugsarealet. Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen 18. maj 2018, Danmarks Statistik

Personligt får Jan Petersen ingen alvorlige problemer med CAP-reformen for sin bedrift med konventionel planteavl på to ejendomme ved Aulum og ved Vildbjerg nordvest for Herning.

Men EU’s nye, grønne landbrugsstøtteordning fra 2023 kommer til at gøre mere skade end gavn, trods de gode hensigter. Det mener den 39-årige agrarøkonom alligevel på baggrund af sit indtryk af, hvad der ser ud til foreløbigt at komme til at gælde af krav og regler.

- Vi landmænd bliver jo styret med den landbrugsstøtteordning. Det ville være meget bedre, hvis den bare bliver udfaset over nogle år i stedet for, at politikerne bare laver nogle nye støtteordninger for at styre os ind i det, som de vil. Det trækker markedsbalancerne ud af kraft. Støtteordninger skaber alt i alt mange ubalancer og er meget kortsigtede, siger Jan Petersen.

Umiddelbart er effekten af de kommende braklægningskrav til samtlige landmænd på fire procent af bedrifternes omdriftsjorder den største torn i øjet på ham, når talen falder på hele designet af landbrugsstøtteordningen. Det er et krav for, at landmanden overhovedet har ret til den nye såkaldte basisindkomststøtte (tidligere grundbetaling/hektarstøtte). Reformen indeholder blandt andet også en frivillig støtteordning for at udvide braklægningen på en bedrift til otte procent.

Hele braklægningsøvelsen i den nye reform skaber risiko for at afstedkomme både økonomiske ubalancer og utilsigtede miljøeffekter, siger Jan Petersen med et skoleeksempel på, hvordan CAP’en ifølge ham skævvrider markedsmekanismerne.

Fjernbrak har før floreret

I dele af Nordvestjylland og Nordjylland med marginaljorder giver det risiko for, at jordlejepriserne bliver skævvredet ligesom under EU’s gamle braklægningsordning fra 1993-2007. Da lavede landmænd fra fede jorder i det østlige Danmark aftaler i stor stil med kollegaer med marginaljorder i det jyske, så de selv slap for at braklægge gode marker. Og vestpå røg jordlejepriserne i vejret.

- Det her med fjernbrak er problematisk. Der er ingen tvivl om, at de har bedre økonomi i driften på fede jorder i det østlige Danmark i kraft af højere udbytter og dækningsbidrag. Men vi driver trods alt en forretning her i Nordvestjylland på vores egne betingelser. Hvis man så får fjerbrak in, og jordlejen stiger, ødelægger man jo forretningsvilkårene herovre.

Handelspriser på landejendomme i blandt andet Nordvestjylland og Nordjylland vil stige, så det bliver dyrere af etablere sig for unge landmænd, ligesom de også vil få forringet deres bundlinje på grund af højere gældsafdrag, nævner Jan Petersen som én af konsekvenserne.

- Ejendomme med mange marginaljorder, som ikke har været meget værd, kan lige pludseligt komme til at koste en masse for så om nogle år ikke at være noget værd igen, bemærker han også.

Endnu en konsekvens kan blive, at særligt lokale landmænd med køer og svin risikerer at komme ekstra i klemme.

Husdyrbrug kan rammes særligt hårdt

- Det er ikke sjovt i sådan nogle berørte områder at være husdyrproducent og så have brug for mere harmoniareal, når der forsvinder de fire procent jord til brak og der kommer mere fjernbrak. Det kan blive et problem for dem at komme af med deres husdyrgødning og også at kunne få avlet grovfoder nok, hvis der pludseligt forsvinder 100 hektar her omkring af den grund.

Så hvis der bliver en større efterspørgsel på fjernbrak udenbys fra, så kan det blive meget dyrt for de lokale, konstaterer Jan Petersen.

Støtteordningen med det særlige, såkaldte »Eco-scheme for biodiversitet og bæredygtighed« med støtte til blandt andet brak og markkrat kan være med til at øge udgiften for den lokale husdyrbrug kraftigt på den måde, hvis naboer braklægger mere end fire procent. Det vil i givet fald være med til at skævvride ekstra og det endog voldsomt for eksempelvis en kvægavler med 500 køer, hvis store arealer ryger til brak på den konto, påpeger Jan Petersen.

Uanset om et stormløb på fjernbrak kommer til at presse priserne i vejret som følge af braklægningskravet på de obligatoriske fire procent, så skaber den ekstra støtteordning for biodiversitet også risiko for det.

- Jordlejepriserne i nogle områder er lavere, end hvad støtten bliver, hvis man får støtte til ekstra brak ud over de fire procent. Det vil sige, at hele loftet i jordlejemarkedet kommer til at hæve sig. Og det, synes jeg, er meget problematisk. Det er penge, som ryger ud af landbruget, fordi de folk, som udlejer jorder, typisk ikke er aktive landmænd, men har arbejde ved siden af.

Skvævvrider gode hensigter

Også den langsigtede drift er sådan nogle støtteordninger med til skabe usikkerhed for, remser Jan Petersen videre op.

- Hvad sker der med jorder, som har ligget brak i fem år. Gror de lige pludseligt ind i paragraf 3-krav? Og hvad sker der, når den nye støtteordning udløber efter fem år? Måske skal man til at pløje det, som har ligget brak og er blevet natur, op igen.

Så selve den gode hensigt med at skabe mere biodiversitet med braklægningsreglerne risikerer også at blive skævvredet.

- På Lolland og Fyn er der jo også behov for at tage arealer ud af drift til sommerfugle eller vildt. Så det bliver lidt skævt, hvis alt brak bliver udlagt i Jylland. Det er da forkert. Der er jo også brug for biodiversitet ovre østpå. Økonomisk er det måske godt for dem på Lolland og Fyn, men det gavner ikke hele landet, siger Jan Petersen.

Hele braklægningsøvelsen fra EU’s side er i Jan Petersens øjne et eksempel på, at landbrugsstøtteordningen gør mere skade end gavn.

- På mange måder - synes jeg - at det landbrug, vi skal have, skal være frit og liberalt og uden alle de her støtteordninger. Vi døjer hele tiden inden for landbruget med, at vi får tudet ørerne fulde af, at vi får så mange støttekroner. Det var bedre at få støtten droslet ned. For man kommer til at få givet ekstra støtte til nogle marginaljorder, som alligevel ikke særligt gode til landbrugsdrift.

Ønsker frie markedskræfter

Udviklingen i forpagtningspriser og fjernbrak har været påvirket både af braklægningskrav fra EU, husdyrproducenters behov for harmoniarealer og af kornpriserne foruden af strukturudviklingen i almindelighed. Hverken Danmarks Statistik eller Landbrug & Fødevarer har statistik til at belyse den historiske udviklingen af fjernbrak i landbruget, hvad angår omfang og priser på regionalt plan.

- Den tyske regering vil have afskaffet de direkte betalinger for hele EU, men opretholdt støtteordninger under den fælles landbrugspolitik til grønne formål allerede i den næstfølgende CAP-reform. Hvad mener du om det?

- Det vil stadigvæk være at skævvride markedsmekanismerne. Det skal væk det hele. Ikke bare fra den ene dag til den anden, men måske over 20-30 år. Støtten er jo kapitaliseret lige nu, så man kan ikke bare fjerne den på én gang.

Jan Petersen lovpriser Danske Svineproducenter for at have frabedt sig støtte fra EU i form at oplagring af svinekød som instrument til at imødegå de aktuelt lave afregningspriser.

- Svineproducenterne har ellers taget nogle tærsk. Jeg synes, at det er imponerende, at de holder fast i, at de frie markedskræfter skal klare det, siger han.

Hvad mener du isoleret set om de politiske bestræbelser for at gavne biodiversiteten og de andre grønne målsætninger?

- Jeg tror, at det er en god idé, for vi bliver nødt til at passe på i forhold til det omgivende samfund. Jeg er ikke ekspert i det, og der er meget spin inde over – så om det er reelt eller ikke reelt, det ved jeg ikke. Men jeg tror, at landbruget skal passe på at sørge for at efterleve det.

Mener du, at der alligevel ikke kommer noget grønt ud af støtten til klima, miljø og natur, sådan som jo er formålet med mange af støtteordningerne?

- Miljøet er jo en vinder ved det her. Og der er mange ting i det her, som, jeg synes er rigtigt fint. At vi prøver at komme samfundsudviklingen i møde med, at der skal være mere plads til naturen samtidig med, at vi har et effektivt landbrug. Men udfordringen er, om den rigtige måde, man støtter de grønne formål, nu er den rigtige. Det synes jeg ikke.

Hvad synes du helt overordnet set om den her grønne reform. Er det bare ligesom et stormvejr, som man må tage, som det kommer?

- Ja, sådan er det nok. Når nu vi får de støttepenge, som må vi jo tage det som et nødvendigt onde.

Reformen giver ikke Jan Petersen selv de store driftsmæssige eller økonomiske problemer på hans drift af 520 hektar ligeligt fordelt på de to ejendomme og med byg, hvede, frøgræs og raps. Ejendommen lidt uden for Aulum købte han i 2007 i fri handel. Ejendommen i Vildbjerg 15 kilometer sydpå overtog han i 2020 fra sine forældre, som også havde mink.

Ikke selv hårdt ramt af reformen

Mange andre planteavlere river sig i håret over uvished om flere af de kommende regler for definitioner af brak med virkning fra 2023, som beskrevet i avisens udgave fra uge 5. Imens har Jan Petersen kunnet lægge sine markplaner for de nye braklægningsregler uden problemer i forhold til for eksempel reglerne om efterafgrøder, som måske, måske ikke, må fortsætte som brak næste år.

- Jeg er ikke særligt hårdt ramt. Sidste år bestemte jeg mig for at tage nogle hjørner og lidt ukurante marker ud af drift, fordi jeg syntes, at vi brugte for meget tid på det. Det passer ret heldigt, fordi vi så kan braklægge dem til 2023. Vi skal bare finde lidt mere hjørner og kanter. Hvad efterafgrøder angår har jeg bestemt mig at braklægge allerede fra i år, når nu reglerne er sådan, at man ikke må fortsætte med brak i 2023, hvis der har været sået efterafgrøder i år.

Jan Petersen har jorder med jordtyper af alt fra JB1 til JB6, hvor der også er lavbundsarealer.

- Jeg er ret afslappet over for det her med, at der skal braklægges, fordi vi nok ikke kommer uden om, at der skal være lidt mere plads til naturen. Hvis vi kan braklægge en lille smule, mod at vi så får lov til at producere igennem for fuld hammer på resten, så, synes jeg, er det fair nok.

Det giver dig ikke politiske kvababbelser at skulle braklægge?

- Næh, jeg tror, at det er en del af vilkårene, hvis landbruget skal producere her i landet. Så bliver vi nødt til at æde dén. Men hvis man finder kiler og hjørner, hvor man alligevel bruger for meget tid, og trækker dém ud, så, tror jeg, at man nok skal komme om ved dét.

Har du regnet på, hvad det kan koste dig?

- Vi har meget varierede jorder, og også nogle jorder, hvor det ikke betyder så meget, at vi tager dem ud af drift. Så det kommer ikke til at koste mig det helt vilde, mener jeg.

Rådgiver må hjælpe

Et andet, såkaldt »Eco-scheme for planteproduktion« vil give ekstra støtte udover basisindkomststøtten, hvis en planteavler vælger at dyrke et udvalg af afgrøder, som egner sig for produktion af protein til foder eller fødevarer, blandt andet bælgsæd.

Kunne du overveje at omlægge efter den ordning?

- Det har jeg ikke sat mig ind i. Men det er ikke planen umiddelbart.

Kunne du have en forretning i at udleje noget til fjernbrak, hvis jordlejepriserne stiger?

- Så kunne jeg lige så godt selv have noget ekstra brak og få ekstra tilskud til.

Jan Petersen har ikke sat sig grundigt ind i, hvordan den nye CAP-reform frem til og med 2027 bliver udmøntet i Danmark i Landbrugsstyrelsens såkaldte CAP-strategiplan, som er under godkendelse hos Europa-Kommissionen. Blandt andet af samme grund mangler styrelsen såmænd også at udstede en mængde bekendtgørelse og vejledninger til de hjemlige krav og regler, som på mange punkter bliver meget forskellige fra andre landes. CAP-strategiplanen er mere rettet til kommissionens øjne end tænkt som en brugsvejledning for danske landmænd. Den fylder 451 sider, eksklusive diverse bilag.

- Jeg kommer ikke til at læse alle de sider. Det bliver min rådgiver, som skal hjælpe mig med det. Og der vil også være møder i landboforeningen om, hvad der kommer, konstaterer Jan Petersen.

Læs også