Eksperter skeptiske over for fjernelse af brak

Det vil gavne for lidt og for sent, til at det er ulemperne værd, lyder det fra forskere om forslag om at inddrage brakarealer.

Det vil ikke batte synderligt til at opveje tabet af millioner af ton kornafgrøder fra Rusland og Ukraine, at EU sætter ind på at opdyrke brakmarker til større selvforsyning.

Det siger seniorrådgiver Henning Otte Hansen og professor Carsten Daugbjerg, begge fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (KU).

Kornpriserne er på himmelfart på grund af Ruslands krig mod Ukraine, hvor der bliver tale om, at der internationalt lukkes af for import fra Rusland som led i boykotten af landet, mens Ukraine har bebudet indskrænkninger af eksporten af hensyn til selvforsyningen. Der er tale om korn især til husdyrfoder.

- Det vil kun være en lille dråbe i havet. Det ligner noget symbolsk. Jeg tror ikke, at det vil kunne presse priserne ned. Prisniveauet er mere skabt af globale markedsforhold. Så at Danmark og EU fjerner brakken, vil ikke, tror jeg, påvirke priserne væsentligt, skønner Henning Otte Hansen om det bidrag, som vil kunne ydes af at drifte eksisterende brakmarker med afgrøder.

Det er ikke sådan, at der ligefrem bliver mangel på korn, nu når verdensmarkedet mister Rusland og Ukraine, skønner han.

- Jeg tror bare, at vi får markante prisstigninger. Vi så tilbage i 2010, da der var tørke og brande i Rusland og Ukraine, at der skete en markant prisstigning. De er jo en væsentlig større faktor for produktionen, end når man fjerner brakmarkerne i EU og dyrker korn på dem. Opdyrkningen af brakmarker kan slet ikke opveje tabet af Ruslands og Ukraines eksport.

- Kornmarkedet og prisdannelsen er en global affære. Og der findes stadigvæk kornlagere rundt omkring i Verden, blandet andet i Kina, som der kan sælges ud af. Men der har også i de seneste par år været faldende kornlagre, hvilket har pustet til prisstigninger, siger han på den anden side.

Tidsfaktor i spil

EU har ellers har lagt op til at øge braklægning fra 2023, hvor landbrugsreformen træder i kraft. Det skal bøde på presset på klima, miljø og biodiversitet.

Om det overhovedet så kan betale opdyrke de eksisterende brakmarker og droppe braklægningen af nye, kan Henning Otte Hansen ikke vurdere på.

- Det er en politisk afgørelse at afveje, om vi skal producere mere korn til lavere priser, eller om vi skal have mere miljø, siger han til spørgsmålet.

Der er også en tidsfaktor, som spiller ind på, om det er en god idé at opgive brakmarkerne i EU.

- Inden EU får lavet sådan en ordning og sået mere korn, vil der være gået nogen tid – måske et eller to eller tre år. Og så er forsyningskrisen måske overstået. Så jeg vil vurdere, at det ikke er det værd. Effekten af det her forslag er så lille, at det nok ikke er den bedste løsning. De negative effekter overstiger måske nok de positive, siger Henning Otte Hansen.

Hvede forsvinder fra markedet

I EU presser blandt andre de franske landbrugskooperativers organisation, InVivo på for at få inddraget brakmarkerne i kornproduktionen. Det skulle øge det samlede, dyrkede areal i EU med 10-15 procent, mener organisationen ifølge Reuters. Det bør følges op også med EU-prisstøtte til handelsgødning, som også er steget voldsomt i pris, mener InVivo, som selv handler med handelsgødning.

InVivo frygter, at krigen skal føre til, at Ukraines kornproduktion skal blive mindst halveret og berøve verdensmarkedet for en forsyning på 20 millioner ton hvede.

Til sammenligning eksporterede EU-medlemslandene selv i 2021 tilsammen over 19,7 millioner ton hvede og importerede 2,9 millioner ton hvede fra hele verden ifølge EU’s toldmyndigheders overvågning i TAXUD.

Danmarks samlede høst af vinterhvede og vårhvede til hjemmemarkedet og eksport var ifølge Danmarks Statistik i 2021 på 4,1 millioner ton.

Professor Carsten Daugbjerg påpeger, at der vil være en meget begrænset effekt af at genopdyrke eksisterende brakmarker, og også af at man dropper den udvidede braklægningen af de mindst fire procent af landbrugernes marker, som CAP-reformen ellers fra 2023 kræver af landmændene som en stramning af de nugældende  braklægningskrav, for at de skal gøre sig berettigede til at få landbrugsstøtte.

- Det er jo ikke ret store braklagte arealer, vi taler om. Når landmændene skal udtage fire procent af deres jorder til brak, så må man nok formode, at de udtager de dårligste jorder, som det ikke kan betale sig at dyrke. Så når der tages fire procent ud til brak, så betyder det nok ikke, at der bliver et fald på så meget som fire procent i produktionen af afgrøder. Så jeg tror ikke, at det her vil batte det helt store.

Der er så også nogle bioordninger (såkaldte eco-schemes) i den nye reform, som opererer med ekstra tilskud til ekstra braklægning ud over de fire procent og med tilskud til andre afgrøder end korn, blandt andet græs. Men det kommer ikke til at gøre den store forskel heller, skønner professoren.

- Der er også nedbør og vejr, som skaber andre udsving i produktionen. Så vi er vist ovre i den afdeling, der kaldes symbolpolitik, siger han om forslaget.

Sult ikke et problem

Carsten Daugbjerg påpeger, at behovet for korn også kan mindskes, hvis forbrugerne i større grad efterspørger plantebaserede fødevarer på bekostning af animalske, sådan som forbrugertrenden er.

- Vi kommer ikke til at sulte. Det tror jeg ikke på. Men det vil helt klart få nogle effekter for verdensmarkedsprisen på korn. Det, tror jeg, er der ikke nogen tvivl om, siger han om situationen.

I betragtning af prisstigningerne på olie kan der så også blive et problem for kornproduktionen, at det måske bedre vil kunne betale sig at dyrke andre afgrøder såsom majs eller raps til biobrændstof.

- Der kunne godt blive nogle udfordringer der, siger han.

Analytiker: Producér mere

Også markedsanalytiker Peter Arendt fra minagro.dk peger på, at en opdyrkningsordning for brakmarkerne kan blive overhalet af, at forsyningssituationen ovre øst på bliver mere normal.

- Sådan nogle beslutninger kommer altid for sent. Og det batter kun lidt i forhold til, at Rusland og Ukraine er så store producenter af hvede. Jeg tror ikke, at sådan et tiltag i EU kommer til at ændre på verdenssituationen.

Han påpeger, at Rusland i forvejen har haft eksportbegrænsninger på hvede i de seneste par år på grund af landets problemer med inflation.

- Selvfølgelig skal man inddrage brakarealer for at producere så meget som muligt i EU. Men måske skulle man også acceptere, at man får større udbytter i kraft af mere gødning. Jeg tror, at man skal gøre begge dele. Jeg tror, at vi i Vesten er nødt til at agere i forhold til den trussel, vi har fra Øst og tage alle de arealer i brug, vi har mulighed for, hvad enten det er brak eller randzoner.

Det – mener han – bør gøres til trods for, at det går ud over hensynene til klima, miljø og biodiversitet, som braklægningen eller er ment til at tilgodese.

- Globalt set betyder krisen, at vi er nødt til at gå på kompromis med de grønne tanker, vi har haft frem til den russiske invasion. Jeg mener ikke, at vi skal opgive de grønne tanker, men vi er nødt til at gå på kompromis med de grønne hensyn i en periode. Ellers får vi en fødevarekrise.

- Set ud fra en hardcore økonomisk betragtning gælder det bare om at tage alt i brug. For jeg tror, at krisen med Rusland vil fortsætte i årtier fremover. Jeg tror, at vi er på vej ind i en ny æra. Så vi skal gøre, hvad vi kan.

På den anden side kan krisen være slut efter næste års høst, hvis høsten bliver fremragende i hele verden, siger han.

- Så kan det hele ændre sig.

Skyldes frygt

Peter Arendt mener, at der også kan være håb for, at Ukraine lykkes med igangværende bestræbelser for af afskibe korn fra landet med tog, nu da Sortehavet er lukket for både Ukrainsk og Russisk skibstrafik på grund af krigshandlingerne.

Foreløbig er der ikke nogen egentlig mangel på korn på verdensmarkedet. Prisstigningerne skyldes frygt i markedet, for at mangel kan blive en kendsgerning engang i fremtiden.

- Folk handler ud fra, hvad de forventer sig af forsyningssituationen på sigt. Og her frygter man, at Rusland som verdens største eksportør af hvede og Ukraine som verdens fjerde største eksportør ikke vil kunne levere.

EU’s ministerråd af landbrugsministre har tidligere drøftet sådan en inddragelse af brakmarkerne. Ministerrådet har dagen på dagsordenen igen på et møde den 21. marts.

Læs også