Brak, afgrøderotation og sanktioner: Det ved vi ikke om landbrugsstøtten endnu

Med under et halvt år til ikrafttræden af den nye regler af EU’s landbrugsstøtte har der samlet sig en række spørgsmål, som landmændene endnu ikke kan få svar på.

Der er stadig grundlæggende ting om landbrugsstøtten, som de danske landmænd ikke kan få svar på med under et halvt år til støtten reformeres.

Det kan konstateres efter Landbrugsstyrelsens webinar i slutningen af juni, hvor især planteavlskonsulenter lyttede med for at danne sig et overblik over, hvordan virkeligheden kommer til at se ud for de danske landmænd, når 2022 bliver til 2023, og den nye reform træder i kraft.

Efter webinaret var der således masser af spørgsmål tilbage hos planteavlskonsulent Lars Jørgensen, der arbejder hos Velas. Han måtte konstatere, at der var flere ting, der forblev ubekendte, end han umiddelbart havde regnet med, at der ville være.

- Jeg vil faktisk sige, at der var en lidt frustreret stemning blandt os konsulenter, for der er simpelthen nogle af de helt grundlæggende ting, der stadig ikke er styr på. Det er nogle ting, der fylder meget i reformen, og som vedrører mange landmænd, som der er usikkerhed om. Blandt andet omkring nogle ting, hvor vi meget gerne ville være i gang med at rådgive, fordi nogle af de her ting haster, lyder det fra konsulenten.

Kritik skaber usikkerhed

Når han fortæller om de ændringer, som det efterhånden haster med at få sig tilpasset til, så er det især det nye GLM-krav om afgrøderotation, som han henviser til. Der er nemlig stor usikkerhed om, hvordan det krav ender med at se ud.

I den europæiske aftale hedder det sig nemlig, at man ikke må så den samme afgrøde to gange i streg på det samme areal. Men i det første danske udkast til implementeringen af reformen her i Danmark, var der lagt op til, at så længe at man sørgede for at have forskellige afgrøde på sine arealer, og at én afgrøde højst  fylder 70 procent, så behøvede der ikke være skifte på den enkelte mark.

Men siden har Europa-Kommissionen kritiseret den danske plan på dette område, og derfor er det uvist, hvor store krav til afgrøderotation på de danske marker, der ender med at være.

- Foreløbig må vi forholde os til den melding, vi har fået fra den danske landbrugsstøtte, hvor vi godt kan så samme afgrøde efter hinanden. Men der er stor usikkerhed om det, og vi er ved at være i tidspres på området.

Tiden er knap

Problemstillingen kan nemlig være relevant for landmændene allerede i september, selvom reglerne sådan set først træder i kraft til nytår. For de afgrøder man sår i september jo er stadig på markerne, når reformens nye regler begynder at gælde ved årsskiftet, og det er derfor et åbent spørgsmål, om det er tilladt at have sået en afgrøde af samme kategori på en given mark, som man har gjort i år.

- Sådan noget som rug, vil man for eksempel ofte så på samme mark flere gange i streg, men vi ved jo ikke endnu, om det bliver tilladt, hvis man vil have sin landbrugsstøtte. Og ideelt set var man jo sådan set allerede i gang med at skaffe den udsæd, som man skal bruge til at så vinterrug, men det er jo svært, når man ikke ved, om det er inden for de nye regler, siger Lars Jørgensen.

Politisk diskussion om brak

Udover afgrøderotationen er kravet om udtagning af fire procent af omdriften til uproduktive arealer et af de krav, som skaber stor usikkerhed rundt på de danske gårde. Men modsat afgrøderotationen er der egentlig ikke så stor tvivl om selve reglerne, som de står skrevet nu. Men der er så stor politisk diskussion om kravet i både EU’s institutioner og i Folketinget, at ingen reelt ved, om det bliver ændret igen.

Det er de høje fødevarepriser, der har fået Europas politikere til at genoverveje, om man skal droppe at tage fire procent af den støttede landbrugsjord i EU ud af produktion, og i øjeblikket er Europa-Kommisionen i gang med at arbejde på et udspil, der skal tilpasse reformen til den nuværende fødevaresituation, som ingen havde drømt om, da reformen i første omgang blev vedtaget sidste efterår.

- Det er ikke til at vide, hvor det ender. Jeg står nok et sted som rådgiver, hvor jeg forholder mig til, at det her krav om de fire procent, det kommer nok på et tidspunkt. Måske kommer det nu, men selv hvis det bliver udskudt, så kommer det inden for en overskuelig fremtid. Det er så grundlæggende en del af reformen, så der er højst tale om at vente et par år, siger Lars Jørgensen.

- Så man kan lige så godt begynde at forholde sig til, at der snart skal findes fire procent på ens bedrift, som man ikke skal dyrke mere, mener han.

Tvivl om sanktioner

Mens reglerne for afgrøderotationen og braklægningen ikke står skåret i granit endnu er der også et tredje grundlæggende element, som Lars Jørgensen snart meget gerne så, at han blev informeret om. Det er nemlig ikke kun reglerne, der mangler. Det er også uvist, hvad konsekvenserne er, hvis man ikke lever op til reglerne.

- Hele sanktionssystemet ved vi ikke ret meget om endnu, og det er rimelig væsentligt. Det er jo ikke en lov, der siger, at landmændene skal leve op til de her krav. Det går bare ud over deres landbrugsstøtte. Men det er jo ret vigtigt at vide, hvor meget man mister, hvis der er elementer, man vælger ikke at leve op til. Så det er lidt endnu en grundlæggende ting, der er relevante for at kunne tage de rigtige beslutninger som landmand, lyder det fra planteavlskonsulenten Lars Jørgensen.

De nye regler for landbrugsstøtten kommer til at gælde fra 2022 og frem til og med 2027.

Lyt til podcast

Du kan høre hele interviewet med Lars Jørgensen om CAP’en og de ubekendte faktorer, der stadig er. Det kan du gøre på vores hjemmeside capidanmark.dk, hvor alle vores artikler om reformen af EUs landbrugsstøtte også er samlet. 

Læs også