Der bliver bøvl i starten med at holde styr på marker med både gamle og nye tilsagn. Tilbagebetalingskrav fra Landbrugsstyrelsen er en risiko.
Tilskudsordningen for den ekstra, økologiske arealstøtte oven i grundbetalingen fra landbrugsstøtteordningen, som alle landbrugsbedrifter får, er fra i år lavet om.
Tilskudsordningen kaldes nu for Økologisk Arealstøtte, hvor den før hed Økologisk Arealtilskud. Men navneskiftet er ikke det mest indviklede.
Fremover skal landmænd søge om økologisk arealstøtte fra år til år efter en af de nye bio-ordninger, også kaldet eco-schemes.